Dette er den vigtigste vej til sund livsstil

Hverken børnefamilier med lav eller høj indkomst føler, at de har mulighed for at dyrke så meget motion, som de gerne ville. Det viser en ny ph.d.-afhandling fra Saxo-Instituttet på Københavns Universitet ifølge Videnskab.dk.

»På trods af at de to grupper var så forskellige, fandt vi samme mønster. Der var ikke tid eller overskud i den rodede hverdag til skemalagt motion,« siger ph.d. Julie Bønnelycke, som lavede studiet, der er baseret på interview med 22 børnefamilier, til Videnskab.dk.

Flere danske forskere fortæller til Videnskab.dk, at oplysningskampagner i bedste fald er virkningsløse og i værste fald skadelige.

Derfor bør man i mindre grad satse på oplysning og i højere grad på at ændre de bagvedliggende årsager til, at motion og sundhed bliver glemt i hverdagen, lyder det.

Læs mere på Videnskab.dk: 17 påstande om vægttab, sundhed og træning – sande eller falske?

Usundhed er socialt betinget
Når vi hører, at vi som befolkning lever mindre aktivt og generelt bliver federe, er det faktisk en sandhed med modifikationer. Det dækker nemlig over store forskelle mellem befolkningsgrupper.

Sund og usund livsstil hænger tæt sammen med ens sociale position.

Jo lavere social position man har i samfundet, jo højere er ens risiko for at leve usundt og blive syg.

Afgørende faktorer for sundhed er:

  • Uddannelseslængde – jo lavere uddannelse, jo usundere liv
  • Indkomst – jo lavere indkomst, jo usundere liv
  • Beskæftigelsesforhold – jo længere arbejdsløshed, jo usundere liv
  • Boligforhold
  • Etnicitet

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor har Danmark så stor social ulighed i sundhed?

Skal man tro det nye studie, sidder familier i lavindkomstområder dog med helt andre og større udfordringer end at komme ud og løbe en tur rundt i kvarteret fem dage om ugen.

»I første omgang er det en udfordring overhovedet at nå ud til dem. De har brug for at blive taget hånd om på en helt anden måde. De sidder fast i nogle strukturer, som der ikke er så meget at gøre ved,« siger Julie Bønnelycke.

Hvad skal man så gøre?
Professor Jens Bangsbo fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet har været med til at udvikle og afprøve en række motionsindsatser til både syge og raske.

Efter hans mening er det nye studie rigtigt interessant, og han er ikke i tvivl om, at konklusionerne passer på rigtigt mange børnefamilier. Der mangler tid og overskud i hverdagen til at være mere aktive.

»Spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ved det. Vi skal have sat nogle strukturer op i samfundet, som gør, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af hverdagen,« siger han til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan træner man rigtigt?

Øverst på formularen
Han nævner, at man for eksempel kunne lave samarbejde mellem idrætsklubber og skoler og arbejdspladser, sådan at motion i højere grad bliver en del af arbejdsdagen og skoledagen.

Så folk ikke nødvendigvis skal klemme det ind i en presset hverdag.

»Men det kræver selvfølgelig, at der er nogen, der tager teten og går i gang med at gøre det. Jeg er helt enig i, at kampagner og korte indsatser ikke giver mening, hvis ikke de følges op at større forandringer,« siger han.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Afgifter virker: Fedtafgiften fik os til at købe sundere mad

Vi skal lytte til narkomanen og sygeplejersken, hvis vi vil bekæmpe uligheden i sundhed

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes