Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Puberteten: Nu ved danske læger, om et barns udvikling er normal

‘Under ombygning’.

En skilt, man ikke kun bør hænge på en byggeplads, men også på de fleste teenagere.

Både med hjerne og krop sker der nemlig i teenageårene mange ting, som det ikke altid er lige let at følge med i for de voksne.

Faktisk er det også lidt af et mysterium for videnskaben, og der er stadig mange ubekendte faktorer. Det skriver Videnskab.dk.

»I virkeligheden ved man ikke helt, hvad der sætter puberteten i gang. Der er mange tegn på, at det handler om højde og vægt. Gener spiller også en væsentlig rolle, og noget tyder også på, at ens fedtprocent kan have betydning,« fortæller Anna-Maria Andersson.

Hun er forskningsleder ved Klinik for Vækst og Reproduktion ved Rigshospitalet og en af forskerne bag et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for læger at afkode, om puberteten forløber, som den skal.

Alle har adgang til de nye kort
Værktøjet består af to kort, et for drenge og et for piger, som viser, hvornår det er almindeligt, at et barn går i puberteten, og hvornår man skal være opmærksom på, om der kan være noget galt.

Det nye værktøj er primært udviklet til børnelæger, så de bedre kan vurdere, om et barns udvikling forløber som den skal, men kortene ligger faktisk offentligt tilgængelige på vækstkurver.dk, så alle, både læger, forældre og teenagere, kan se det.

»Normalt har man sagt, at hvis en pige eksempelvis begynder at få bryster, før hun er otte år, er det for tidligt. Men hvor meget for tidligt? Og hvad hvis hun omvendt ikke får det, før hun er tolv? Det er den slags spørgsmål, både forældre og teenagere kan bekymre sig om,« fortæller Anna-Maria Andersson.

De nye kort kan være med til at mindske denne type bekymringer, mener hun.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad sker der med kroppen under puberteten?

Puberteten er forskellig for alle – og det er normalt
På de nye kort kan man se, at brystudvikling hos piger på omkring ni år, ligger inden for ’normalen’.

Generelt er feltet for ’normalt’, der er markeret med hvid, ret bredt for både drenge og piger, og ifølge Anna-Maria Andersson er det en vigtig pointe.

»Der er kæmpestor biologisk forskel på mennesker. De her kort kan vise, at hvis man sidder som den eneste i klassen, der er begyndt at gå i puberteten eller endnu ikke er kommet i gang, så er man altså hverken unormal eller alene,« siger hun.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor er teenagere så sure?

Selvom almindelige mennesker dermed også kan drage nytte af kortene, skal man dog være opmærksom på, at de er lavet til fagfolk.

»Det afhænger selvfølgelig også af, om man kan bedømme sig selv rigtigt. En rigtig bedømmelse udføres bedst af en børnelæge,« påpeger Anna-Maria Andersson.

Claus Højbjerg Gravholt, der er klinisk professor og overlæge ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet, ser et stort potentiale i de nye kort – men mest for fagfolk.

»Måske er der nogle, der vil kunne bruge det. Men kortene kan blive misforstået, så meget ofte vil der være brug for en læge, der er vant til at kigge på den her type kort,« tilføjer Claus Højby Gravholt.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forsker: Afskaf betegnelsen ’teenagehjerne’

Gener kan være skyld i sen pubertet hos drenge

Hver anden drenge får bryster

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes