5 fødevarer, der ikke er så sunde, som du tror

Den ene dag skal du drikke kokosvand, og den næste skal du spise chiafrø. Så er quinoa trendy – for ikke at tale om mandelmælk og konjaknudler.

Listen er lang, men er alle de her hippe (og ofte dyre) helseprodukter nu også lige sunde? Her har vi samlet 1o af dem, der slet ikke er så sunde, som de giver sig ud for at være.

Læs også på MY DAILY SPACE: Disse grøntsager bør du ikke spise rå

1. Agavesirup

Agavesirup er blevet et populært sødemiddel i helsekredse. Især i rawfood- og palæodesserter er agavesirup blevet et fast indslag, da sødemidlet er blevet markedsført som et sundt og mindre forarbejdet alternativ til raffineret sukker. Agavesirup er en anelse sødere end almindeligt sukker, og derfor behøver man ikke helt lige så meget af det for at opnå samme sødningseffekt, hvilket jo er fint. Men! Agavesirup er stadig fyldt med sukker og er ofte i høj grad forarbejdet. Du kan altså godt bruge agavesirup i stedet for sukker, men husk, at det altså ikke indgår i en sund diæt.

2. Danskvand

Selv om danskvand er at foretrække frem for sodavand, er det ikke helt ufarligt for dine bisser. PH-værdien i drikke med kulsyre er nemlig lavere (altså mere syreholdige) end mundens egen naturlige pH-værdi, og det betyder, at det kan være rigtig skadeligt for dine tænders emalje. Drik hellere postevand med isterninger og smagsgivere som mynteblade, agurk eller frugt, hvis du har brug for noget, som er lidt sjovere end vand direkte fra hanen.

3. Energibarer

Rigtig mange spiser energibarer i stedet for chokolade og slik i troen på, at det er sundt. Desværre er virkeligheden sådan, at energibarer som oftest er fyldt med hurtige kulhydrater, som mægtig gerne vil sætte sig som mavefedt. Så medmindre du skal til at løbe 10 kilometer eller er på vej ind til en dræber af en crossfittime, er det som tommelfingerregel en rigtig god ide at lade energibarerne ligge.

Læs også på MY DAILY SPACE: Hvilken bar skal jeg vælge?

4. Fedtfri produkter

Det er vigtigt at forstå, at “fedtfri” ikke betyder “kaloriefri”, og at et produkt ikke automatisk er sundt, fordi det har et lavt fedtindhold. Bare tænk på vingummibamser. Rigtig ofte indeholder fedtreducerede produkter et langt højere indhold af kulhydrater, som omdannes til blodsukker i kroppen. Vælg hellere naturlige produkter, som er rige på fibre, vitaminer og mineraler end produkter, der er designet af en producent til at være fedtfri.

Læs også på MY DAILY SPACE: Spiser du nok fedt?

5. Glutenfri produkter

Den gængse holdning er efterhånden blevet, at glutenfrit er lig med sundt, men medmindre du virkelig er intolerant over for gluten, er det ikke tilfældet. Glutenfrit mel er ofte udvundet af mindre næringsrige kornsorter og fedt af ringe kvalitet for at erstatte glutenindholdet. Vil du gerne mindske dit glutenindtag, er det derfor en bedre ide at skære ned på madvarer, som indeholder korn og stivelse og i stedet “hente” kulhydrater fra frugt, grøntsager, nødder og rodfrugter.

Læs om yderligere fem fødevarer, der ikke er så sunde, som du tror, på MY DAILY SPACE.

Kilder: cookinglight.comdr.dktv2.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.