Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Dette bagepapir kan være kræftfremkaldende

Med bagepapir på bageplader og bradepander behøver vi ikke skrabe pladerne for fastbrændte madvarer.

Alligevel bør du være varsom med at bruge bagepapir. Det kan nemlig også være sundhedsskadeligt, lyder advarslen fra Forbrugerrådet Tænk.

LÆS OGSÅ: Sundhedsskadelige imprægneringsvæsker i byggematerialer

Fluorstoffer i bagepapir
Almindeligt bagepapir er typisk behandlet med fluorstoffer. Det er denne overfladebehandling, som gør, at papiret er fedt- og vandafvisende. Fluorstofferne gør, at papiret ikke mørner på grund af vand, og at maden ikke brænder fast i papiret.

Problemet er bare, at fluorstoffer er et hormonforstyrrende stof, som i forbindelse med opvarmning vandrer lettere over i din mad. Og særligt fedtholdige madvarer optager flere af de farlige stoffer.

Fluorstoffer er farlige, fordi de ophober sig i vores organer, eksempelvis nyrer og lever. Stofferne menes at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, ligesom fluor kan sænke mænds sædkvalitet, øge risikoen for abort og fjerne vacciners effekt.

Derudover er bagepapiret også skadeligt for miljøet, hvis det fx smides i naturen. Bagepapir er nemlig svært at nedbryde, og det betyder, at det ofte havner i spildevandet – og derfra tilbage i kredsløbet og i din krop.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan får du en helt ren ovn

Bagepapir kun farligt ved høj varme
Ifølge fru Grøn er den kemiske forbindelse, som bagepapiret er belagt med, dog designet til at modstå meget høje temperaturer, og temperaturen i ovnen skal typisk være langt over 230 grader varm, før det kan blive farligt.

Der findes mange forskellige typer svanemærket bagepapir.

Se listen på ecolabel.dk.

ANDRE PRODUKTER MED FLUOR

Fluorstoffer findes bl.a. også i nogle:

  • Pizzabakker
  • Madpapir
  • Mikrobølgepopkorn-emballage
  • Paptallerkener
  • Bil- og skivoks
  • Tøj
  • Møbler

Hvad kan du bruge som alternativer til bagepapir?
Hvis du vil undgå bagepapir med fluorstoffer, kan du vælge svanemærket bagepapir.

Andre alternativer er teflon-belagte bagemåtter eller bageplader, som kan tåle høje temperaturer, som nemt kan rengøres med fx køkkenrulle.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Kan du gøre en bageplade ren med brun sæbe?

HVORDAN UNDGÅR DU FLUORSTOFFER?
  • Køb svanemærkede produkter. Svanemærkede produkter må ikke indeholde fluorstoffer.
  • Brug alternativer til fluorholdige ting.
  • Lad være med at spise pizza af pizzabakken med fluorstoffer – spis fra en tallerken i stedet.
  • Gør jævnligt rent, og luft ud. Perfluorerede stoffer bliver med tiden slidt af møbler, tøj og sko. Stofferne vil derfor blande sig med støv og hvirvle rundt i luften.
  • Vask hænder. Fluorholdigt støv kan let vaskes af.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes