Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Guide: Sådan tager du sammen og får ordnet de sure pligter

Når først tingene er gjort, kan du ånde lettet op og nyde, at du rent faktisk kom i mål.

Når først tingene er gjort, kan du ånde lettet op og nyde, at du rent faktisk kom i mål.

Jeg ved godt, at vi alle kan have en tendens til at behandle vores mange ugjorte gøremål som den store elefant i rummet. Vi ved godt, at der er en masse, der skal laves. Men vi kan simpelthen bare ikke komme i gang.

Som alle andre er jeg da også fan af pludselige indskydelser, som jeg mener samtidig er en god undskyldning for at udskyde til morgen, hvad jeg kunne have gjort i dag. Kender du det? Så har du måske lige så meget brug for den her guide til at være produktiv og opnå dine mål, som jeg har.

Læs også på MY DAILY SPACE: Mobilforbrug: Har du overvejet, om du er afhængig af din mobil? 

Det kan være sindssygt svært at komme i gang og være produktiv, hvis du ikke ved, hvor du skal starte. Det er ofte der, hele molevitten vælter fra start. Hvis det hele virker fuldstændig uoverskueligt, så kan det være virkelig svært at vide, hvordan man kommer i gang. Så i stedet skal du fokusere på at gøre det uoverskuelige overskueligt. Lav en plan. En liste over, præcis hvad der skal laves. Gerne i en logisk rækkefølge. Så har du et langt bedre overblik.

Læs også på MY DAILY SPACE: Har du et overforbrug? Bog viser, hvordan du får råd til det, der giver værdi

Få styr på, hvad der kommer i vejen for dig

Der kan være mange ting, der kommer i vejen for dig, når du ved, at du skal præstere. Udfordringerne kan variere fra person til person, opgave til opgave eller gøremål til gøremål. Men én ting er sikkert, vi kan alle have svært ved at komme i gang og være produktive. Her er det bare essentielt at identificere, hvilke elementer der forstyrrer dig og din koncentration.

Udsættelse af praktiske gøremål er en af de største syndere overall. Det gamle udtryk: “Hvorfor udsætte til i morgen, hvad du kan gøre i dag?” er ikke noget, der ligefrem praktiseres her. Al begyndelse er svær, og måske udsætter du dine gøremål fordi, de er uoverskuelige, svære,  overvældende eller andet. Men her er det, at du skal gøre begyndelsen nem for dig selv: Start i det små, og giv dig selv nogle små delmål undervejs. Når du bruger denne tilgang igen og igen, vil det blive langt nemmere at komme i gang, og så er en udsættelse ikke nødvendig.

Dårlige undskyldninger kender vi alle til. Vi bruger dem ofte, når der er noget, vi ikke kan rumme eller overskue, eller hvis sandheden er ilde hørt. Men den eneste, du narrer her, er dig selv. Tricket her er simpelt: Identificer hvad der ligger til grund for alle undskyldningerne. Er det fordi, du er træt? Doven? Nervøs? Usikker? Når du lokaliserer, hvad den egentlig årsag bag undskyldninger er, kan du arbejde med det og begynde at være mere produktiv.

Læs også: Få styr på din hverdag med en kalender

Identificér dine udfordringer

Distraktion er et meget menneskeligt træk. Måske er du kommet i gang, men du bliver hurtigt distraheret af andre gøremål eller foretagender. Det gør, at du konstant skifter mellem, hvad du foretager dig, og det går udover din produktivitet. Det påvirker også dit fokus, da du ikke får en opgave fuldført, før du er halvvejs med det næste. Det resulterer i bund og grund i stress, og endda uden at du kan sætte flueben ved dine opgaver.

Løsningen er simpel: Øv dig i at have fokus. Giv dig selv en bestemt tidshorisont til at fokusere på én opgave. Måske 10-15 minutter. Først når tiden er gået, må du gå videre med noget andet. I takt med du bliver bedre, kan du sætte tiden op. Det vil både optimere dit fokus, effektivitet og ikke mindst sørge for, at du får tingene gjort.

Perfektionisme kan også være synderen. Du udsætter måske starten – eller slutningen – på dine gøremål, fordi du ikke synes at omstændighederne er perfekte. Eller fordi du ikke synes, at det, du har præsteret, ikke er godt nok. Et eksempel kan være, at du vildt gerne vil starte din eget blog, YouTube-kanal eller få et perfekt Instagram-feed, men du venter på den perfekte timing, hvor du samtidig har et klart tema eller alt planlagt på forhånd.

Tricket hertil er bare at gå i gang. Øv dig i at starte med et udkast. Det behøver ikke være perfekt fra starten af. Begynd, og så arbejd videre og videre med det. Du kan altid optimere tingene undervejs. Målet er at være produktiv og få tingene gjort, og så kan du nusse med de perfekte detaljer senere.

Fokusér på, hvad du kan blive bedre til

Nu har vi gennemgået nogle af de største syndere mod vores produktivitet og målet i at opnå vores drømme. Jeg har kort været inde på, hvordan man løser – om ikke andet forholder sig – til udfordringerne. Løsningerne handler dog også om, hvilke kvaliteter eller tilgange vi skal blive bedre til at besidde.

Prioritering er første skridt til at være mere produktiv og få styr på tingene. Hvis du udvælger én central opgave og fokuserer på den i en længere periode (eller indtil du er færdig), vil der være langt større mulighed for, at du rent faktisk får lavet noget færdigt. Hvis du kun vælger de små, løse opgaver, eller lader dig distrahere og svinger mellem flere på en gang, så opnår du et dårligt resultat.

En del af din prioritering indebærer også at vælge, hvad der er vigtigst at få gjort først. Er det at besvare et telefonopkald, skrive en artikel, læse op til en eksamen eller noget helt fjerde? Overvej altid, hvad der giver dig mest værdi at få gjort i sidste ende. Så er det nemmere at prioritere.

Begyndelse er svær. Jeg har nævnt det her tidligere: Jo før du kommer i gang, jo bedre. Bare i gang med dig. Når først du er i gang, bliver det hele mere overskueligt, og så kan du tage en ting af gangen. Det, at du starter, betyder, at du allerede er overkommet en stor forhindring, og så er det bare at fortsætte. Tag én ting af gangen. Hvis du har en hovedrengøring, så start med at have fokus på støvsugning. Så gulvvask. Så vasketøj og så videre. Lad være med at stress over alle punkterne på din liste, men udvælg én ting ad gangen.

Læs resten af guiden her.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes