Kemi i mad og emballage: Det skal du holde dig fra

Kemi i mad og emballage er et bredt emne, der ikke kan afdækkes i en artikel, så vi giver dig her et overblik over nogle af de ting, du skal holde øje med, hvis du vil reducere dit indtag af skadelig kemi.

Kemi i mad

KEMI I KØD

Nitrit bruges i kød for at nedsætte bakterieudvikling, men det kan dog danne kræftfremkaldende nitrosaminer. Vi har ret stramme regler i Danmark i forhold til nitrit, hvilket betyder, at udenlandsk kød solgt i Danmark også skal overholde disse regler.

Vil du undgå nitrit fuldstændigt, skal du købe dansk økologisk kød samt droppe saltet og forarbejdet kødpålæg, råder Fødevarestyrelsen.

Læs også på MY DAILY SPACE: Cocktaileffekten: De kemiske tømmermænd, du ikke vil have

KAFFE KAN INDEHOLDE KRÆFTFREMKALDENDE STOF

Når sukkerrige fødevarer kommer over 120 grader, danner de stoffet akrylamid, som er kræftfremkaldende. Du indtager de største mængder igennem stegte kartofler, pomfritter og kaffe.

Mindsk dit indtag ved at opbevare dine kartofler ved over seks grader, da sukkerindholdet stiger ved lavere temperaturer, hvilket betyder mere akrylamid ved stegning.

I forhold til kaffe er det en lidt anden i historie, her er det nemlig det mørktristede, der indeholder mindst akrylamid, da det bliver nedbrudt igen ved den ekstra ristning.

Læs også på MY DAILY SPACE: Hvor farlig er kemien i hverdagsprodukter som tamponer, mobiler og høretelefoner?

SKÆR NED PÅ PESTICIDERNE

Det er ikke kun den generelle kost, som du skal variere – det gælder også dine frugter og grøntsager. Grænseværdierne er nemlig sat efter normalbrugen for hver enkel frugt og grøntsag, og du kan derfor risikere et for højt indtag, hvis du kun spiser en bestemt type.

Danske fødevarer er nogle af dem, der indeholder færrest pesticider, men vil du undgå sprøjterester, skal du vælge økologisk.

UORGANISK ARSEN I RIS

Ris har et naturligt indhold af uorganisk arsen, som er kræftfremkaldende, når det bliver indtaget i store mængder. Det betyder dog ikke, at ris ikke kan indgå i en sund og varieret kost. Du bør dog undgå dagligt indtag og droppe riskiksene. Og husk at skylle risene i en sigte, inden du koger dem.

TO GANGE OM UGEN

Sådan lyder kostrådet angående fisk, men de kan indeholde både kviksølv og dioxin. Det er specielt store og fede fisk, der indeholder disse stoffer, så gå derfor efter magre fisk. Især fisk fra østersøen har et højt indhold af dioxin, hvilket unge kvinder, gravide og ammende bør undgå.

Det skal dog siges, at fordelene ved at spise fisk er større end ulemperne.

Læs også på MY DAILY SPACE: Kender du kemien i din makeup og dine plejeprodukter?

Kemi i emballage

UNDGÅ BISPHENOL A

Bisphenol A findes i plast og flasker, der er lavet af polycarbonat, så altså ikke i de flasker, der bruges til øl, sodavand og vand. Det findes dog i dåser til drikke- og fødevarer og bliver frigivet, når de åbnes.

Det finde også i låg på glas (for eksempel marmeladeglas). Så køber du ting på glas, skal de altid opbevares på højkant, så indholdet ikke kommer i kontakt med låget.

Læs mere om at undgå bisphenol A hos Fødevarestyrelsen.

FTALATER

Nogle ftalater er på EUs liste over potentielt hormonforstyrende stoffer. De findes blandt andet i skruelåg, hvilket er endnu en god grund til at opbevare sine glas på højkant. Derudover findes det i blød plast og i udstyr, der benyttes under produktionen. Det afgives dog nemmest, når det kommer i kontakt med fed mad.

Opbevaring og genbrug af emballage

PLASTIKBØTTER

Du kan sagtens genbruge bøtterne fra for eksempel skyr og is til at opbevare mad i. Du skal dog være opmærksom på, at beholderne er beregnet til kolde fødevarer, og du derfor ikke må putte varm mad i eller opvarme det i dem.

ÅBNE KONSERVESDÅSER

Når der kommer ilt ind, nedbrydes den lak, der er mellem indholdet og dåsen, så der kan komme tin og aluminium i maden. Hæld derfor resterne i en anden beholder, hvis du ikke bruger det hele.

EN GOD FINGERREGEL

Når du skal opbevare mad, er der to ting, som du altid må bruge; nemlig glas og ting med glas og gaffelsymbolet.

Læs også på MY DAILY SPACE: Har du styr på Svanen, Blomsten og Den Blå Krans? Kend dine kemimærker

Andet

UNDGÅ FLUOREREDE STOFFER

Der er fluorerede stoffer i mange dagligdagsprodukter, da det kan gøre papir vand- og fedtafvisende. Det mistænkes dog for at være hormonforstyrende.

Det findes blandt andet i bagepapir, poserne til mikrobølgepopcorn og fastfoodemballage. Brug derfor svanemærket bagepapir, undgå mikrobølgepopcorn og at opbevare fastfoodrester i deres originale emballage.

NÅR DU VARMER MAD I MIKROOVN

Det er ikke kun på grund af smeltefare, at det ikke er alt, der kan gå i mikroovnen. Brug derfor kun plastbeholdere beregnet til mikroovn eller porcelæn og glas.

PAS PÅ RØDBEDERNE

Brug ikke aluminiumsfolie til sure/syltede fødevarer, da det opløser folien. Brug derfor svanemærket mellemlægningspapir, hvis du har det med på madpakke.

Det skal opbevares i glas, men ikke krystalglas, da det kan afgive bly.

BRUGER DU KØKKENRULLE TIL BACON?

Køkkenrulle af genbrugsmateriale må ikke komme i kontakt med mad. Så vær derfor opmærksom på, at køkkenrullen skal være beregnet til mad, hvis du for eksempel bruger det til at suge overskydende fedt fra maden. Brug derfor kun svanemærket køkkenrulle til formålet.

ER DINE GENBRUGSFUND EN KEMIFÆLDE?

Genbrug har været moderne igennem de senere år, herunder keramik. Køber du gamle keramiske fade, krus eller tallerkner, skal du være opmærksom på, at glasuren kan indeholde tungmetaller. Så kig derfor efter glas- og gaffel-symbolet.

Glasuren på nye varer er ikke noget problem, da reglerne på området har ændret sig. Rejser du uden for EU, skal du dog stadig være opmærksom.

HVIS DU BAGER I GUMMI- ELLER SILIKONEFORME

Der er ikke nogen lovgivning i forhold til gummi og silikone, som der er ved plast. Derfor kan det anbefales at afbage sine forme før førstegangsbrug, så du undgår, at du kemiske stoffer kommer i maden.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Og så har Forbrugerrådet Tænk Kemi lavet Kemiluppen:

Kemiluppen er en app, hvor man kan scanne, søge og indtaste stregkoder på forskellige plejeprodukter. Derefter vurderer Forbrugerrådet Tænk Kemi ingredienslisten i produktet og vurderer, om produktet indeholder problematiske kemikalier. Gode produkter får grønne kolber, produkter med eksempelvis parfume får gule, og produkter med hormonforstyrrende får røde kolber.

I skrivende stund er knap 9.000 produkter gennemgået inde i appen.

Du finder Kemiluppen i Apple Store og Google Play.

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.