Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Har ekstroverte mere selvtillid end introverte?

At være introvert og genert er ikke det samme.

At være introvert og genert er ikke det samme.

Har ekstroverte mere selvtillid end introverte? Betyder det, at bare fordi nogle af os går og er lidt generte og indelukkede, at vi har mindre selvtillid?

MY DAILY SPACE har talt med relationsterapeut Line Bassøe, som her giver os svarene.

Læs også på MY DAILY SPACE: Kæmper du med lavt selvværd? Brug disse redskaber til at forbedre det

Er det en facade?

Vi lever i en tid, hvor vi stræber efter at nå det hele. Vi vil have topkarakterer på studiet, spise sundt og træne ofte (helst hver dag), og vi skal passe vores sociale liv, og vi skal fremstå så perfekte som muligt på de sociale medier – alt det, samtidig med at vi skal mingle og være så ekstroverte som muligt.

For når vi virker ekstroverte og er gode til at mingle, så tænker folk jo, at vi har meget mere selvtillid … Men holder det? Har ekstroverte mere selvtillid end introverte? Og er det mon bare en facade?

– Både ekstroverte og introverte personer kan have facader. Det vigtigste er at have medfølelse for sig selv, og at du husker at lade op, begynder Line Bassøe og fortsætter:

– Forskellen på ekstrovert og introvert er måden, vi samler energi på. Ekstroverte personer er glade for at arbejde i teams, og de introverte vil hellere arbejde selvstændigt. De ekstroverte personer samler energi ved at være sociale, hvorimod introverte samler energi ved at være sig selv. Den vigtigste forskel er altså måden, hvorpå vi samler energi, og hvad vi har brug for for at lade op.

Læs også på MY DAILY SPACE: Selvtillid vs. selvværd: Hvad er forskellen?

Om du er ekstrovert eller introvert, har intet at gøre med selvtillid

Line Bassøe oplever ikke, at ekstroverte personer har mere selvtillid end introverte. Heller ikke selvværd.

Mange introverte personer lever for eksempel af at holde foredrag. Så mange kan godt tænke “De lever af, at holde foredrag. De må da være enormt ekstroverte.” Men det er ikke sandt, da de måske skal have hele dagen efter til at lade op. Ekstroverte kan derimod køre og holde foredrag i flere dage i træk. Men det har intet med selvtillid at gøre.

Line Bassøe fortæller, at der er stor forskel på at være introvert og at være genert eller have mindre selvtillid:

– Det bliver tit blandet sammen. I vores samfund dyrker vi det ekstroverte, da der er mange flere ekstroverte personer end introverte. Og derfor kan det virke som om, at de introverte har mindre selvtillid.

– Hvis vi nu levede i et introvert samfund, så ville de introverte også synes anderledes, end de gør i dag. De introverte har det fint med at være observerende, men fordi vi lever i et ekstrovert samfund, hvor det ikke er normen, kan de ekstroverte personer desværre godt opfatte de introverte som “asociale” og “nørdede”.

Læs også på MY DAILY SPACE: Sådan vækker nærværet med din smartphone

Sociale mediers indflydelse på selvtillid hos ekstroverte og introverte

Line Bassøe understreger desuden, at der ikke er noget mærkeligt i, at du som introvert lige skal trække stikket. Der er altså ikke noget galt i, at du ikke kan rumme at være sammen med dine veninder hver dag, ligesom de ekstroverte kan. Og selv om de sociale medier kan præge vores selvtillid i en dårlig retning, da vi sammenligner vores indre problemer med andre folks ydre, så er det på samme tid også en god måde for de introverte at være sociale på:

– De sociale medier kan være et godt forum for de introverte, da de på denne måde kan lade op og samle energi, samtidig med at de er sociale, forklarer Line Bassøe.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes