5 myter om solariebrug: Hvor farligt er det egentlig?

Kortlægningen viser, at mere end hver 10. dansker (12 procent) har været i solarium inden for de seneste 12 måneder, og at unge mellem 15-29 år går oftere i solarium end ældre.

Andelen af solariebrugere er dog faldet fra 2007 til 2013, hvorefter andelen af solariebrugere har ændret sig meget lidt fra år til år.

Rapporten “Danskernes solarievaner 2017– en kortlægning” konkluderer også, at kun 28 procent af danskerne tjekker deres hud for mistænkelige modermærker regelmæssigt, dsv. halvårligt eller oftere. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden opfordrer til, at flere danskere tjekker deres hud regelmæssigt.

Dette bagepapir kan være kræftfremkaldende

Hvad er op og ned?
Der findes mange myter om solariebrug, og herunder finder du svar på nogle af de mest almindelige:

1) ”Det er en god idé at forberede kroppen på sydens sol ved at gå i solarium inden”
Falsk. Det anslås, at den farve, man får fra solariet, beskytter huden ligeså meget, som hvis man brugte en solcreme med faktor to-fire. Det vil sige, at det er en meget begrænset beskyttelse.

På solferier anbefales det, at man bruger minimum faktor 30. Sammenholdt med den øgede risiko for modermærkekræft, som selve solariebesøget giver, er forbruning i solariet altså ikke den minimale ekstra beskyttelse værd.

Lovende forsøg: Dansk blodprøve opdager kræft tidligt

2) ”Det er kun kvinder, der går i solarium”
Falsk. Kortlægningen afslører, at 12 procent af de 15-64-årige kvinder og 13 procent af de 15-64-årige mænd har været i solarium inden for det seneste år. Dog har det tidligere været sådan, at kvinder gik mere i solarium end mænd.

3) ”Solariebrug er kun farligt, hvis du bliver solskoldet”
Falsk. Uv-strålingen fra solarier er så kraftig, at det er dokumenteret, at den også er skadelig, selvom du ikke bliver solskoldet.

Indledende forsøg: Skræddersyet vaccine mod hjernekræft er måske muligt

4) ”Man skal bruge solarium for at få nok D-vitamin”
Falsk. Solarier udsender kunstig fremstillet uv-stråling, der markant øger risikoen for udvikling af hud- og modermærkekræft. Solarium er aldrig en sund kilde til D-vitamin, for det skader huden mere, end det gavner. Derfor fraråder vi solarium som kilde til D-vitamin.

5) ”Solariebrug er ikke farligt, hvis man kun bruger det sjældent”
Falsk. Selv hvis du bruger solarium sjældent, har du en øget risiko for at udvikle hud- og modermærkekræft.

Debat: Virker D-vitamintilskud på raske?

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.