Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Vælg dit nye kæledyr med omhu: Skal du have en hund eller en kat?

Er du til vuffelivov eller er du mere en kattedame?

Er du til vuffelivov eller er du mere en kattedame?

Overvejer du at anskaffe dig et kæledyr? Det gør du kun klogt i at gøre. Et kæledyr har en gavnlig effekt på din krop og sjæl.

Hunden og katten er to af de mest populære kæledyr, men de har vidt forskellige måder at agere på, og derfor er det vigtigt, at du kender til dem begge, så du kan tage det rette valg.

Læs også på MY DAILY SPACE: Cuteness overload: Hundehvalpe, der stjæler dit hjerte

Hunden er socialt anlagt

Forskere har fundet grunden til, at hunden er menneskets bedste ven. Hunden har et gen, som gør den social og let at omgås med.

Hunde er genetisk disponerede til at søge socialt kontakt — de er kontaktglade og kontaktsøgende og har en hjertelighed og frimodighed over for voksne mennesker.

Det kan du læse mere om på MY DAILY SPACE: Derfor er hunde så søde

Den mekanisme, som forbinder hunden og mennesket, minder meget om den mekanisme, mennesket har, når det interagerer med børn eller en partner.

Du vil som ejer altid føle en ubetinget kærlighed fra din hund. Den kan aldrig være rigtig sur på dig, den er altid ved din side og lytter til dig, også selv om den måske ikke forstår dig.

Hunden er menneskets bedste ven

Hunden har en masse at byde på. Den har en positiv effekt på dig fysisk og psykisk.

Lider du af en depression? Så er hunden lige noget for dig, fordi den har en stressdæmpende faktor. Dens ubetingede kærlighed gør, at du får det bedre med dig selv og har lyst til at være en del af tilværelsen.

Forskning viser også, at hundeejere taber sig, får et stærkere immunforsvar og mindre sandsynlighed for at udvikle allergi. Det viser sig, at du sjældnere dør af hjertesygdomme, da du får et lavere blodtryk af motionen fra de mange og lange gåture med hunden.

Hunden er samtidig et kontaktskabende og sjovt kæledyr. Du får meget mere opmærksomhed på dine gåture, da hunden tiltrækker mennesker, som vil kæle den, fortælle historier og ja, en lille flirt kan opstå. Hunden kan give dig en masse at grine af, og selv de mindste ting får latteren frem i dig.

En hund kan få dig til at smile meget mere. Din livsglæde bliver større, og hunden er bare et rigtig godt selskab. Videnskaben viser, at den ældre befolkningsgruppe er mindre utilfredse med deres sociale liv, har en bedre fysik og et bedre psykisk helbred, hvis de har en hund.

Der er ingen tvivl om, at hunden giver dig masser af glæde, og den vil uden tvivl blive din bedste ven, lige meget hvilken race, størrelse eller køn, du vælger.

Læs resten af artiklen på MY DAILY SPACE.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes