Bliver du skræmt af dystre dommedagsprofetier? Sådan bruger du frygten konstruktivt

Hvis vi skal have en beboelig planet i fremtiden, skal vi slå klimabremsen i nu.

Der er mange dystre klimascenarier derude, og det er klart, at det kan virke skræmmende at forestille sig de problemer, fremtidige generationer kan ende med at stå med, hvis vi ikke gør noget.

Men selv om det er en skræmmende tanke, er frygten faktisk en vigtig respons.

Sådan lyder det i en artikel fra Forskning.no, som er bragt på Videnskab.dk.

»Det at bemærke, at man oplever en frygtrespons, er det første skridt mod anerkendelse af den smerte, vi føler, når vi læser disse rapporter,« fortæller Per Espen Stoknes, der er fra lektor i psykologi på Handelshøyskolen BI, til Forskning.no.

Læs også på Videnskab.dk: Forsker: Drop de skræmmende klimahistorier!

Problemet er bare, at frygt og skyld er passiviserende følelser. Det betyder, at folk sjældent ændrer deres adfærd, når de føler frygt.

En forskningsgennemgang viser dog, at det faktisk kan virke at appellere til frygt, men der er ifølge artiklen bred enighed om, at det ikke er den bedste metode at bruge.

Man bliver nemlig vant til at høre advarslerne, og til sidst lægger man ikke længere specielt mærke til dem.

Læs også på Videnskab.dk: To scenarier for Antarktis’ is: »Slemt« og »rigtig slemt«

Hvis man gerne vil bruge vreden eller frygten konstruktivt, kan man for eksempel skrive et læserbrev, tale ved et folkemøde eller ringe til en politiker og sige, hvad man mener, siger Per Espen Stoknes, der også er engageret i Miljøpartiet De Grønne og stedfortræder i Stortinget.

»Gør følelsen synlig i samfundet på en måde, der er i tråd med, hvem du er og forhåbentlig uden at anklage,« siger han ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan bliver klimaet i år 2050?

Forsker: Fokus på den enkeltes klimaindsats flytter belejligt ansvaret fra industrien

Klimadebatten har delt sig i tre forskellige debatter

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.