Psykedeliske svampe påvirker “depressions-områder” i hjernen

Måske har du hørt, at Rigshospitalet søger forsøgspersoner til at afprøve det aktive stof i psykedeliske svampe.

Indtil videre har otte mennesker været igennem hjerneskanneren, og nu er de første resultater udkommet. De viser blandt andet, at der er en stærk sammenhæng mellem indtag af psilocybin og påvirkning af en særlig receptor i vores hjerneceller, der før er kædet sammen med depression. Det skriver Videnskab.dk. 

»Vi kan for første gang påvise sammenhængen mellem hvor meget psilocybin (det aktive stof i psykedeliske svampe red.) der er i blodet, hvor meget hjernen stimuleres og hvor stærke effekterne opleves. Og der er en meget tæt sammenhæng med stimulering af receptoren serotonin-2a,« siger Martin Korsbak Madsen, der er ph.d.-studerende ved NRU på Rigshospitalet og førsteforfatter på studiet.

Stimulerer receptorer forbundet med depression

I forsøgene har forskerne givet de 8 forsøgspersoner forskellige doser af psilocybin på mellem 3 og 30 milligram sammen med et radioaktivt sporstof, der måler, hvor mange receptorer der er i hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere vil give dig penge for at tage psykedeliske stoffer

En receptor er en signalmodtager, der ved kontakt med forskellige signalstoffer kan få vores celler til at opføre sig anderledes, og forskerne kunne se, at selv små doser af psilocybin stimulerer en receptor ved navn serotonin 2a.

»Det er en receptor, som er kædet sammen med personlighed og depression. Selv ved ganske små doser bliver mere end 40 procent af receptorerne i hjernen hos forsøgspersonen stimuleret. Det er et overraskende højt antal,« siger Martin Korsbak Madsen.

Professor: Udmærket, men lille studie
Otte personer lyder ikke af meget, og det er Martin Korsbak Madsen også enig i. Han fremhæver dog, at han og andre forskere er i gang med flere studier, hvor flere personer deltager.

Læs mere på Videnskab.dk: Magiske svampe evalueret i USA: »Vi bør snakke om at lovliggøre dem«

Mængden af forsøgspersoner er også det første, som Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk, bider mærke i.

»Det er få personer, men det er sådan set et udmærket studie indenfor mulighederne. I den idéelle verden havde man dog nok haft en ekstra gruppe i hjerneskanneren, som ikke havde fået en aktiv substans, så man kunne se forskellen, men det ved forfatterne udmærket godt,« siger han.

Håb om fremtidigt lægemiddel mod depression og angst
Studiet er et af flere, som forskerne på hjerneforskningsafdelingen NRU på Rigshospitalet har på vej.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

»Det er en receptor, som er kædet sammen med personlighed og depression. Selv ved ganske små doser bliver mere end 40 procent af receptorerne i hjernen hos forsøgspersonen stimuleret. Det er et overraskende højt antal,« siger Martin Korsbak Madsen.

Professor: Udmærket, men lille studie

Otte personer lyder ikke af meget, og det er Martin Korsbak Madsen også enig i. Han fremhæver dog, at han og andre forskere er i gang med flere studier, hvor flere personer deltager.

Læs mere på Videnskab.dk: Magiske svampe evalueret i USA: »Vi bør snakke om at lovliggøre dem«

Mængden af forsøgspersoner er også det første, som Jesper Mogensen, der er professor i neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og har læst studiet for Videnskab.dk, bider mærke i.

»Det er få personer, men det er sådan set et udmærket studie indenfor mulighederne. I den idéelle verden havde man dog nok haft en ekstra gruppe i hjerneskanneren, som ikke havde fået en aktiv substans, så man kunne se forskellen, men det ved forfatterne udmærket godt,« siger han.

Håb om fremtidigt lægemiddel mod depression og angst

Studiet er et af flere, som forskerne på hjerneforskningsafdelingen NRU på Rigshospitalet har på vej.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan en lille smule LSD gøre os mere kreative og energiske?

På den lange bane er formålet blandt andet at finde ud af, om psilocybin eller et beslægtet stof kan bruges til at behandle depression og angst, fortæller Martin Korsbak Madsen.

»Først og fremmest vil vi gerne vide, hvordan stoffet virker på kort og på lang sigt, for der er stadig lang vej endnu. Men psilocybin ser ud til at have lovende egenskaber mod depression og angst.

Går de igangværende og planlagte studier godt, kan det være, der er et behandlingstilbud om 5-6 års tid,« siger Martin Korsbak Madsen.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Unge sælger stoffer på nettet: Ved ikke, om det er ulovligt

Virker sukker virkelig som narko på hjernen?

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.