Sådan undgår du at fare vild i kostrådene

Palæo, raw-food, glutenfri, vegansk, syre-base-kuren, 5:2-diæt, spis efter din blodtype. Diæter, kure og kostanbefalinger fyger om ørerne på os, ikke mindst på diverse blogs og sociale medier.

Det kan være lidt af en jungle at navigere i, samtidig med at bloggere, trends og selvudnævnte sundhedsguruer kæmper om vores opmærksomhed med mere eller mindre velunderbyggede sundhedsråd. Men hvad er egentlig de officielle kostråd, og har du styr på dem alle?

Trods danskernes generelle tillid til de officielle kostråd, kan det være svært at holde styr på dem alle. En tidligere undersøgelse har vist, at over halvdelen af danskerne mellem 18-75 år føler sig forvirrede over de mange sundhedsråd.

Læs også på MY DAILY SPACE: Vigtige kosttilskud til veganere

Hvordan er det nu med de kostråd …
Det vurderes ifølge en undersøgelse lavet af Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, at den generelle tillid til myndighedernes kostråd ikke fejler noget, men det er også tydeligt, at der ikke er styr på i hvert fald tre af de i alt ti officielle kostråd.

Det er især de gældende anbefalinger om, hvor meget fisk og kød, der skal indtages, som kan få folk på gyngende grund. Derudover er danskerne rimelig velinformerede om sund kost og vender sig ellers primært mod sit nære netværk, når det kommer til at søgen efter råd og information.

Trods danskernes generelle viden om sundhed, efterlyser flere forbrugere større synlighed af de officielle kostråd, og et behov for at repræsentanterne for myndighederne i højere grad blander sig i sundhedsdebatten og er synlige på de platforme, hvor de unge færdes.

Her kan madbloggerne komme ind i billedet, med deres lækre æstetik og stærke (billedbårne) formidling, som med fordel kan tjene som inspiration, hvis myndighederne i højere grad vil igennem med de officielle kostråd.

Læs også på MY DAILY SPACE: Alt om antiinflammatorisk kost

Vi æder ikke bare alting råt
– De officielle kostråd nyder stor troværdighed, viser vores undersøgelse, og det var ikke sådan, at jo mere positivt stemt, man var over for alternative kostråd, jo mere afvisende var man over for officielle anbefalinger. De to ting går fint hånd i hånd hos forbrugerne. Det er positivt for myndighederne, da der så er potentiale for at få den unge målgruppe i tale, som er dem, der flirter mest med alternative diæter. Det kræver, at man er til stede der, hvor de søger information, og at man taler i øjenhøjde, siger Stine Cecilie Mangaard Sarraf, videnskabelig assistent ved Institut for Virksomhedsledelse og en af forfatterne til rapporten.

Dog har undersøgelsen vist, at de unge ikke bare æder alting råt (bogstaveligt talt). De har en bred sundhedsopfattelse og nuancerede holdninger til de forskellige diæter og er for eksempel udmærket klar over, at det ikke kun handler om, hvad der er sundt eller usundt, men lige så meget om mængder og balance mellem forskellige fødevarer.

Læs også på MY DAILY SPACE: Opskrift: Italiensk kødboller i tomatsauce med bønner og kikærter

De 10 kostråd:

1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv

Det første af de 10 kostråd er kogt sammen af al forskning og erfaring, ned til disse tre råd: Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv.

2. Spis frugt og mange grøntsager

Fyld tallerkenen med en masse frugt og grønt. I disse af naturens gaver kan du finde al den næring du har brug for. Udover det, så er der typisk betydeligt færre kalorier i frugt og grønt end i kød.

3. Spis mere fisk

Trods vi spiser mere fisk, end vi gjorde for nogle år siden, kan vi blive endnu bedre. Fisk indeholder nemlig mange rigtig gode olier, som ikke kan findes andre steder i kosten. Du bør spise omtrent 350 gram fisk om ugen og det skal gerne være af den fede slags, såsom makrel, laks og ørred. Pas dog på med tun og andre rovfisk, da de kan indeholde store mængder kviksølv.

4. Vælg fuldkorn

Vælg fuldkorn frem for den lyse hvede, når der lægges i kurven i supermarkedet. Fuldkorn indeholder nemlig mange kostfibre, vitaminer og mineraler, og så fylder det betydeligt mere end i hvidt brød. Du bør sigte efter 75 gram hver dag, men den letteste måde at opnå dette er ved simpelthen bare altid at vælge fuldkornsprodukter.

5. Vælg magert kød og kødpålæg

Selvom fedt er et vigtigt næringsstof, så bør du være påpasseligt med mængden af fedt. Derfor skal du spise kød, der indeholder en rimelig mængde fedt. Især mættet fedt og transfedtsyrer bør du skære ned på. Derfor bør du spise magert kød såsom okse-, kalve-, lamme- eller svinekød, og du bør helst gå efter kød med mindre end 10 procent fedt i.

Vi behøver generelt ikke at spise så meget kød, som den gængse dansker spiser i dag, men hvis du ikke kan klare dig uden, så sigt efter at omtrent 1/5 af din tallerken skal udfyldes af magert kød.

6. Vælg magre mejeriprodukter

Dette punkt handler også om fedt og råder til at vælge mælkeprodukter, der har mindst fedt i sig. Det kan eksempelvis være skummet-, mini- eller kærnemælk. Du behøver heller ikke drikke mere end 0,2-0,5 liter mælk om dagen og mange klarer sig rigtig fint uden mælkeprodukter overhovedet. I osten handler det om at vælge dem med maks. 17 procent fedt (30+).

7. Spis mindre mættet fedt

Det handler stort set om det samme som det femte kostråd. Hold dig til det umættede fedt.

8. Spis mad med mindre salt

Vi tænker måske sjældent over det, men vi får alt for meget salt. Den saltmængde vi selv tilsætter maden kan der holdes øje med, men typisk gemmer der sig også store mængder salt i mad, vi ikke regner med indeholder salt. Den forarbejdede mad, såsom færdigretter, pålæg og fastfood indeholder langt mere salt end vi tror.

Vi får dagligt omtrent 8-10 gram salt igennem maden, men vi behøver nok snarere kun fem gram. Du kan undgå for meget salt ved at tilsætte mindre (no shit Sherlock!) og ved at lave mere mad selv, så du undgår det skjulte tilsatte salt.

9. Spis mindre sukker

Skær ned i sukkermængderne. Der gemmer sig ligesom saltet meget sukker i maden. Også i den mad vi måske ikke havde regnet med ville have det i sig. Derudover står det klart, at du skal passe på med slik og kager, men hold også øje med juice, energidrik, morgenmads- og mælkeprodukter.

10. Drik vand

Vand er et vidundermiddel, og listen over fordele ved vand er for lang at begynde på her. Bare husk på, at du bør drikke mindst 1,5 liter om dagen, men at du også sagtens kan drikke meget mere end dét.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.