Er EU’s GMO-lovgivning unødvendigt hysteri?

Den tvungne mærkning af varer og afgrøder med GMO giver ingen mening, vurderer forskere.

Den tvungne mærkning af varer og afgrøder med GMO giver ingen mening, vurderer forskere.

15 ud af 16 medlemmer af Det Etiske Råd mener, at det er etisk uforsvarligt at sige nej til at anvende genmodificerede planter (GMO). Det skrev rådet i sidste uge i en pressemeddelelse.

De traditionelle argumenter mod at bruge GMO har blandt andet handlet om, at GMO-planter er unaturlige, og at de udgør en sundheds- og miljørisiko.

Men i realiteten er GMO-planter ikke mindre naturlige end vores traditionelle afgrøder, og forskningen peger på, at de ikke er skadelige for hverken sundheden eller miljøet, skrev Det Etiske Råd.

Udmeldingen kommer, samtidig med at danske forskere fra blandt andet Københavns Universitet i et nyt studie fremlægger lignende tanker om GMO. Det skriver Videnskab.dk.

I studiet analyserer forskerne de mest brugte argumenter for EU’s restriktive GMO-lovgivning og konkluderer, at de ikke holder vand.

Unaturligt og risikabelt?
Et af de mest brugte argumenter i den offentlige debat mod GMO er, at naturen og naturlighed har en værdi i sig selv, og det skal mennesket ikke manipulere med.

Men de afgrøder, som dyrkes i dag, er resultatet af, at mennesket gennem århundreder har forædlet planter til at give markant mere afkast i form af for eksempel større frugter og flere korn per strå, påpeger de danske forskere.

De konkluderer derfor, at særlig regulering af GMO ikke kan begrundes i målet om at bevare særligt værdfulde naturlige planter eller økosystemer.

Læs mere på Videnskab.dk: Ny anbefaling fra Det Etiske Råd: Ændr reglerne for GMO

En stor del af EU’s regulering bygger desuden på forsigtighedsprincippet, som siger, at hvis vi har tilstrækkelig stærke grunde til at tro, at noget vil have tilstrækkelig dårlige konsekvenser, så skal vi tage forholdsregler – også selvom vi ikke er fuldstændigt sikre på, at det er farligt.

Men ud fra den logik, burde man faktisk bruge forsigtighedsprincippet for alle afgrøder med nye eller ukendte egenskaber, mener de danske forskere.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan GMO redde verden?

Får industrien for meget magt?
Endnu et argument og bekymring fra EU, som artiklen tager op, handler om en bekymring for, at fattige bønder i udviklingslande bliver afhængige af at købe dyr såsæd fra store virksomheder.

Den bekymring afviser forskerne dog med det argument, at forbud mod at dyrke GMO-afgrøder i EU ikke influerer på bønder i udviklingslande.

En lignende EU-bekymring handler om, at multinationale selskaber får magt over såsæden og over landbruget.

Her henviser forskerne til et oversigtsstudie fra 2009, som viste, at de firmaer, som har udviklet GMO-afgrøder, langt fra får hele overskuddet af den efterfølgende dyrkning. Landmanden får mellem 20 procent og 98,5 procent af overskuddet.

En dansk EU-forsker har læst det nye studie for Videnskab.dk, men føler sig ikke overbevist af argumentationen.

»Der er en reel bekymring for, at det vil være nogle få producenter, der kommer til at dominere, hvis man blot slipper markedskræfterne løs. De reelle omkostninger til at udvikle GMO er meget høje, også uden EU’s krav om sikkerhedstestning,« siger Jens Ladefoged Mortensen, lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Lynguide: Bliv ekspert på GMO-diskussionen

Er GMO-afgrøder misbrug af naturen?

Nobelpristager: Forbrydelse mod menneskeheden at afvise GMO

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.