ADHD-børn har oftere en utryg relation til deres mor

Et nyt studie viser, at blot 15 procent af en gruppe børn med alvorlig ADHD havde en såkaldt tryg tilknytning til deres mødre. En tryg tilknytning er en betegnelse for en tryg relation, der lægger grunden til barnets sunde udforskning af omverdenen.

Studiet viser desuden, at bare 23 procent af ADHD-børnenes mødre ligeledes havde en tryg tilknytning til deres mødre.

Langt størstedelen af børnene og deres mødre havde altså en utryg tilknytning.

Det skriver Videnskab.dk.

Utryg tilknytning udvikler sig allerede i den tidlige barndom, hvis barnets medfødte behov for trøst og tryghed ikke imødekommes af forældrene.

I sin ph.d. har Pernille Darling Rasmussen fra Syddansk Universitet undersøgt tilknytningen hos 60 børn på 7-12 år og deres mødre. Børnene var blevet udredt i psykiatrien og sat i behandling for ADHD.

»Tilknytning er et stærkt overlevelsessystem hos børn, hvilket sikrer dem tryghed og omsorg. Det mønster, barnet får, afhænger af, hvordan moderen reagerer på barnet. Det lægger grunden til hele dit adfærdsmønster. Erfaringer fra tidlig barndom tager du med videre i barndommen og ind i voksenlivet. Det er en stor del af ens personlighed,« fortæller hun til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Træning af ADHD-forældre giver gladere børn

Pernille Darling Rasmussen er førsteforfatter på en videnskabelig artikel om studiets resultater i Journal of Child and Family Studies.

Hun understreger, at det ud fra det nye studie ikke er muligt at afgøre, om utryg tilknytning medvirker til at give ADHD, eller om børn med ADHD bare har sværere ved at få en tryg tilknytning.

Pernille Darling Rasmussen fortæller, at i de interview, forskerne har lavet med børnene, der kunne den lille andel trygt tilknyttede børn fortælle meget om deres forældre og oplevelser sammen med forældrene.

»De havde typisk mange eksempler på oplevelser, og de kunne både fortælle gode og negative ting om deres forældre,« forklarer hun.

»De utrygt tilknyttede svarede derimod meget kort. De sagde ofte, at det ved de ikke, og de kunne ikke fortælle om, hvordan man løser konflikter derhjemme.«

Utryg tilknytning kan inddeles i tre forskellige former:

  1. Undgående:Hvor barnet lukker helt ned og opgiver at søge trøst og tryghed. Der er lavet studier med den type børn, som viser, at deres adrenalin-niveau stiger, når de oplever angst, men de reagerer ikke på det.
  2. Ambivalent: Hvor barnet har oplevet, at det skal reagere meget, før mor giver det opmærksomhed.
  3. Disorganiseret: Hvor barnet ikke har nogen strategi og derfor kan veksle mellem at give meget voldsomt udtryk for sine behov og at lukke ned og afvise trøst fra forældrene.

53 procent af børnene af de i alt 60 børn med ADHD havde en undgående tilknytningsstil, knapt 27 procent havde en disorganiseret, mens et enkelt barn (1,7 procent) havde en ambivalent tilknytningsstil.

»Udfra en klinisk betragtning er det et meget relevant studie. Det giver en større forståelse af kompleksiteten i ADHD,« siger professor på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og overlæge i børne- og ungdomspsykiatrien på Skejby Sygehus Per Hove Thomsen, der har læst det nye studie for Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Mistanke: Udsatte børn får ADHD-medicin selvom de er raske

Per Hove Thomsen behandler mange børn med ADHD og har blandt andet været med til at udvikle og afprøve et særligt forældrekursus til familier med ADHD.

»Det undrer mig ikke så meget, at de finder så mange med utryg tilknytning, for vi ved godt fra klinikken, at forældrenes måde at interagere på i høj grad påvirker børnenes prognose,« siger han.

Psykologiprofessor på Aalborg Universitet Bo Møhl, som også har læst og vurderet det nye studie, er enig:

»Det er interessant i forhold til at få nogle nuancer i forståelsen af de her lidelser. Kan vi konstatere, at mange børn med ADHD har utryg tilknytningsstil, så er der noget at arbejde med. Der er måske mulighed for at stoppe denne her eskalering i ADHD, som gør, at de ofte har en dårlig prognose. Forstyrret tilknytning kan gøre, at man forvalter sit liv på en meget dårlig måde,« siger Bo Møhl.

Selv om størstedelen af både børnene og deres mødre havde en utryg tilknytningsstil, kan man ikke sætte lighedstegn mellem en utrygt tilknyttet mor og et utrygt tilknyttet barn.

En mor, som selv havde haft en tryg tilknytning, kunne altså lige så vel få et barn med utryg tilknytning, som en mor, der selv havde en utryg tilknytning, kunne.

»Det kan måske hænge sammen med, at et lille barns univers også består af andre end blot mor. Der kan for eksempel være en far eller nogle søskende, som også påvirker tilknytningsstilen,« siger Bo Møhl.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Flere børn end antaget får bivirkninger af ADHD-medicin

ADHD: Er en gåtur i parken lige så effektiv som medicin?

Selvsikre forældre giver ADHD-børn bedre liv

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.