Få forklaringen: Derfor er det de unge, der går på gaden for klimaet

Det er især unge fra 18 år og op i 30erne, der går op i klimaet.

Det er især unge fra 18 år og op i 30erne, der går op i klimaet.

»Alle dem, der hopper, de vil ha’ en fremtid!« lyder det lige nu fra klimastrejkende danske unge over hele landet.  

I kølvandet på strejkerne har flere danske medier skrevet om, hvordan de protesterende unge er frustrerede over politikernes manglende klimafokus og selv er bevidste om at træffe klimavenlige valg. 

Men betyder de mange håndplukkede eksempler, at der faktisk er større klimainteresse blandt de unge end hos andre aldersgrupper? 

Svaret er ‘ja’ ifølge forskere i en artikel på Videnskab.dk. 

I hvert fald hvis vi taler om millennial-generationen (også kendt som Generation Y, født nogenlunde mellem midt 1980’erne og starten af 00’erne), der i dag er i slutningen af teenageårene op til 30’erne. 

»Mange af dem er vokset op i et samfund, hvor klimaet altid har været på dagsordenen. Det gælder ikke andre generationer, for klimaet er først blevet en stabil del af vores mediebillede siden midt 2000’erne,« siger Anders Blok, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk. 

Læs også på Videnskab.dk: Sådan kan du hjælpe klimaet derhjemme og på arbejde 

Han henviser blandt andet til den grønne tænketank Concitos klimabarometer, som har til formål at afdække danskernes viden om og holdninger til forskellige klimaspørgsmål. 

Tænketankens resultat fra sidste år viser, at 71 procent af de 18-29-årige svarer, at de globale klimaforandringer er et ’meget alvorligt problem’.  

Det samme gør sig kun gældende for 35-46 procent af de øvrige alderssegmenter. De markerer dog ofte, at klimaet ’i nogen grad’ er et alvorligt problem. 

Selvom Concito arbejder for grøn omstilling i Danmark, er der grund til at stole på deres resultater, fordi de flugter med øvrige nyere undersøgelser, lyder det fra Anders Blok. 

Forskningen rummer ikke noget entydigt svar på, hvorfor netop millennial-generationen skiller sig ud. 

Men forskerne har nogle foreløbige bud, baseret på den viden der er til rådighed. 

En mulig faktor, der kan spille inder forældrene. 

Det mener John Thøgersen, der er professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, hvor han blandt andet forsker i miljøansvarlig adfærd og overførslen af denne mellem generationer. 

Det er veldokumenteret i forskning, at forældres gøren og laden generelt har stor indvirkning på børns handlinger, siger professoren. 

Tre faktorer fremmer miljøbevidstheden hos børn, viser John Thøgersens forskning blandt andet. Det er: 

  1. Forældres miljøholdninger 
  2. Forældres miljøhandlinger 
  3. En opdragelsesstil, som lægger vægt på selvstændighed og respekterer barnets ret til at træffe sine egne beslutninger.

Millennials kan altså være mere åbne overfor ny viden om klimaforandringerne og tager mere stilling, fordi forældrene har opdraget dem i den ånd. 

Der er dog endnu ikke forsket i, om den selvstændighedsfordrende opdragelsesstil faktisk var mere udbredt blandt forældre til millennial-generationen end tidligere, understreger John Thøgersen. 

Læs også på Videnskab.dk: Overblik: Det ved vi om klimaets tilstand 

Anders Blok er enig med John Thøgersen i, at man ikke kan pege på en enkelt faktor, der har betydning for de unges klimaengagement. Der ligger en større samfundsmæssig forklaring og forandring bag, mener han. 

»De unges politiske dannelsesproces er sket i en tid, hvor den politiske interesse for klimaet er blevet markant større. Samtidig har der været en bevægelse ude på skolerne, hvor klimaet er kommet på skoleskemaet,« siger Anders Blok. 

Klimaet gjorde først sin entre i dansk politik, da Folketinget i 1992 ratificerede FN’s rammekonvention om klimaændringer – de indgik altså en bindende aftale om at holde atmosfærens indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer menneskeskabte klimaændringer. 

I 2007 blev der for første gang etableret et ministerium med ansvar for klimaspørgsmål, og i 2015 blev det uafhængige Klimaråd, der skal rådgive den danske regering på klimaområdet, oprettet. 

Senest er klimaet i flere meningsmålingerblevet spået til at blive et helt centralt valgtemaved folketingsvalget 2019. 

Som det dog også fremgår af meningsmålingerne, er det ikke kun de unge, som den politiske og samfundsmæssige udvikling på klimaområdet er smittet af på. 

Tendensen til klimabevidsthed blandt de unge skal ses som en del af en generel stigning i danskernes interesse for klimaet, mener Anders Blok: 

»Hvis du ser på eksempelvis Concitos målinger af hele populationen, er det ret tydeligt, at flere udtrykker en højere grad af klimabekymring,« siger han. 

Andre artikler fra Videnskab.dk: 

Åbent brev fra tusindvis af forskere: Klimastrejkende unge har ret i deres krav 

Forskere: Lad ikke dystre dommedagsprofetier gøre dig handlingslammet 

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.