5 meget sunde grøntsager, du selv kan dyrke i køkkenhaven

Alle grøntsager er sunde sager. Men der er forskel på de forskellige afgrøder, når det kommer til mængden af vitaminer og mineraler, der er vigtige for kroppen.

Grøntsagsforsker Anne-Berit Wold fra Norges Miljø- og Biovidenskabelige Universitet har lavet en topfem over de sundeste grøntsager. De kan alle dyrkes i din køkkenhave.

  1. Grønkål

Ligesom andre kål-sorter har grønkål et højt indhold af kostfibre. Samtidig har grønkål et højt indhold af A-vitaminet beta-caroten, B-vitaminet folat og C-vitamin samt mineralerne kalium, calcium og jern. Derudover er det den grøntsag, der indeholder flest antioxidanter.

LÆS OGSÅ: Køkkenhaven måned for måned

  1. Kålroe

Denne gullige grøntsag ses ikke så ofte på de danske middagsborde. Det er en skam, for det er faktisk den grøntsag, der indeholder mest C-vitamin. Ligesom grønkål er kålroe – eller kålrabi, som den også kaldes – rig på kostfibre.

  1. Tomat

I gennemsnit spiser hver dansker 30,7 kg tomater om året. Du kan dog roligt spise mere end det, for tomater indeholder bl.a. antioxidanten lycopen, der især findes i skallen. Tomater indeholder også A-, B- og C-vitaminer samt kalium.

SE TEMA HOS BOLIUS: Køkkenhaven

  1. Broccoli

Denne grønne sag er med på listen, fordi den har et højt indhold af af glukosinolater, som har en positiv indvirkning på flere kræftformer. Broccoli er også en grov grøntsag med et højt indhold af kostfibre, og indeholder samtidig A-, E- og K-vitaminer.

  1. Løg

Løg indgår som ingrediens i så mange forskellige retter, at de fleste af os ikke går mange dage uden at få denne grøntsag på gaflen. Grøntsagen med de mange lag har flere positive egenskaber. Bl.a. fordi den indeholder flavonoider, der er gode antioxidanter. Løg indeholder også mineralerne kalium og fosfor.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan planlægger du en køkkenhave

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.