Forsker: Søvnen har langt flere stadier, end vi kender til

Det er i REM-søvnen, at vi drømmer, men vejen til drømmeland kan være kringlet, viser ny forskning.

Det er i REM-søvnen, at vi drømmer, men vejen til drømmeland kan være kringlet, viser ny forskning.

Søvn spiller en stor rolle i vores liv, men forskerne ved stadig ikke meget om, hvad der sker i hjernen op til, vi falder i søvn og i løbet af de mange timer, vi bruger i drømmeland.

For at holde bare nogenlunde styr på, hvad der foregår, har man traditionelt inddelt søvnen i 4-5 stadier.

Men den inddeling stemmer slet ikke overens med vores forståelse af hjernens kompleksitet, fortæller Angus Stevner, der står bag et nyt søvnstudie, til Videnskab.dk.

Han er postdoc ved Institut for Klinisk Medicin – Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet og hovedforfatter på det nye studie i Nature Communications.

»Søvnstadier er ikke bare kontakter, der tændes og slukkes. Forskellige hjerneområder skifter frem og tilbage mellem søvnstadier gradvis,« siger Angus Stevner til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: 5 videnskabelige råd til god søvn

Forskel på hjernen før og efter søvn
I det nye studie har Angus Stevner og hans kolleger kombineret EEG-målinger med en teknik kaldet fMRI. Det er en hjerneskanner, som viser, hvordan iltet blod bevæger sig rundt i hjernen.

»Det er ud fra antagelsen om, at flere aktive neuroner forbruger mere iltet blod,« siger Angus Stevner.

»Den store fordel ved fMRI er, at man får et meget præcist billede af, hvor i hjernen aktiviteten ændrer sig,« fortsætter han.

Forskernes analyser viste blandt andet en klar forskel på den vågne hjerne før og umiddelbart efter søvnen.

»De fleste vil nok nikke genkendende til, at der er forskel på ens tilstand inden man falder i søvn, og når man vågner op, men denne forskel kan altså ikke ses med den EEG-måling, man anvender ved traditionel søvninddeling,« fortæller Angus Stevner.

Læs mere på Videnskab.dk: Tre døgn uden søvn fjerner depression

Ny viden kan måske hjælpe søvnløse
Det nye studie er grundforskning, og det er derfor et forsøg for at få en bedre generel forståelse af hjernens søvnmønstre.

Men Angus Stevner håber, at forskningen på sigt kan komme til at hjælpe søvnløse.

»Som det er nu, kan vi faktisk ikke diagnosticere søvnløshed ved hjælp af traditionelle søvnmålinger. I mange tilfælde kan man ganske enkelt ikke finde forskelle i søvnmålinger fra den raske person og patienten, der lider af søvnløshed. Det er også blevet vist, at en stor andel af personer, hvis EEG viser søvn (efter traditionelle kriterier) ikke oplever, at de sover. Populært sagt, kan de traditionelle søvnstadier ikke altid adskille søvn fra ’rævesøvn’. De traditionelle søvnstadier er altså langt fra en fyldestgørende beskrivelse af søvn,« siger Angus Stevner.

Hjerneskanningerne i hans nye studie viser da også, at hjernen kan bevæge sig i mange forskellige retninger i løbet af natten, og måske kan yderligere forskning vise, om der er nogle fællestræk hos søvnløses hjernemønstre, påpeger han.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvad er mareridt, og hvorfor får vi dem?

Fem dages søvnunderskud kan ikke indhentes på en weekend

Hvorfor sover jeg så godt midt på dagen?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.