Sådan slipper du let af med bananfluer

De ubudne gæster kommer langvejs fra og sætter sig i gærende frugt og grøntsager.

De ubudne gæster kommer langvejs fra og sætter sig i gærende frugt og grøntsager.

Du kender sikkert følelsen af at holde en fest, hvor enkelte gæster ikke kan regne ud, hvornår det er tid til at tage hjem.

Sådan er der mange danskere, der i denne tid tænker om bananfluen.

Hvorfor sværmer bananfluerne rundt i køkkenet og hænger ud i frugtskålen?

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan slipper du af med væggelus efter ferien

Bananfluer lægger æg i madrester og drikkerester
De ubudne gæster tiltrækkes langvejs fra af gærende frugt og grøntsager, og så trækker de også ind vores boliger.

– I husholdningen kommer de ofte til flasker med sjatter af vin, øl, mælk eller ketchup og til marmelade og eddike, og her lægger hunnen sine hvidlige æg, som er så små, at de er svære at spotte med det blotte øje, forklarer Karl-Martin Vagn Jensen.

En bananflue producerer et par hundrede æg, så derfor bør du ikke lade tomme ølflasker og lignende stå i for mange dage.

Æggene udklækkes efter én dag til larver, som de er i 4-5 dage, og herefter forpupper de sig i 4-5 dage. Så fra æggene er lagt, går der ca. 10 dage, inden bananfluerne flyver, men de skal kun bruge næring i de fem første dage i larveperioden.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Bør man bekæmpe sølvfisk?

Tøm skraldespanden hver dag
Det er også vigtigt, at du tømmer din skraldespand ofte, specielt, hvis du har en med organisk affald.

– Bananfluer kan leve indendørs året rundt, og det er vigtigt, at du både rydder op og tjekker efter i skraldespandene. Nu om dage er der mange, der har de her grønne affaldsbøtter til affaldssortering. Her skal du tjekke efter, om du har affald, som bananfluen kan lide. For de kan jo leve dernede i fred og ro, og efter nogle dage har du pludselig virkelig mange bananfluer i din bolig, siger Karl-Martin Vagn Jensen.

Sådan slipper du af med bananfluer
Det kan være svært at slippe af med bananfluerne, men med almindelig hygiejne kommer du langt, siger Tine Sode fra Bolius.

– Sørg for, at der er ryddeligt i dit køkken, og fjern de ting, som tiltrækker bananfluer. Lad være med at have frugt liggende fremme, forklarer fageksperten, som også henviser til et af Bolius’ råd, som i nogle tilfælde kan hjælpe:

Hæld en lille smule æbleeddike i bunden af et glas. Klip hjørnet af en frysepose, og stik den ned i glasset. Huller skal være stort nok til, at fluerne kan komme ned i glasset, men alligevel så småt, at de ikke kan komme op igen. Stil fælden der, hvor flueplagen er værst, og tøm den efter nogle dage.

Hvis intet synes at virke, så kan du trøste dig med, at sommeren jo altså er forbi, og at vi går koldere tider i møde, hvor bananfluen umuligt kan overleve.

Sådan laver du en bananfluefælde:

Du skal bruge et glas, balsamicoeddike, en frysepose og en elastik. Se i videoen herunder, hvordan du laver en bananfluefælde.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.