Her er kuren mod myggekløe

»Hvorfor gøre det så besværligt? Den enkle metode er at gnubbe en dusk persille mellem hænderne og gnide saften på arme, ben og i ansigtet. Nemt og enkelt og ingen stik. Blot et gammelt jægerråd,« skriver Niels Bolt i en mail til Søndagsavisen.

Reaktionen kommer, efter at vi i sidste uge skrev om, hvordan vi kommer gennem en sommer med masser af myg uden at blive ædt op.

8 råd: Sådan undgår du at blive stukket af myg

Ifølge Niels Bolt er en dusk persille altså nok. Myg kan ikke lide lugten af persille og holder sig derfor væk. Andre læsere siger, at det samme gælder eddike og røgelsespinde.

Det har ikke været muligt at efterprøve idéerne, men for de af vores læsere, der har skrevet til os, virker de.

Test af myggemidler: Alternativt middel dumper

Når du er blevet stukket
Men hvad gør man, hvis myggen alligevel får stukket en? Det har en anden læser svaret på: Smør straks med saften fra en aloe vera-plante. Det skulle fjerne kløen – også ved bistik.

Hvis du ikke har en aloe vera-plante lige ved hånden, så kan Ulla Laursens tip måske hjælpe.

»Hav et stykke tørt sæbe med i for eksempel dit rejseetui, fugt sæben med lidt vand, og stryg det lidt våde stykke sæbe på stedet, hvor du er blevet stukket. Det virker hver gang efter et par minutter, hvis du lader være med at klø på stikket, indtil behandlingen virker,« skriver hun.

Saft fra en agurk eller et løg eller spyt kan også lindre kløen.

Ifølge hudspecialist Jon Anders Halvorsen fra Oslo Universitet behøver man faktisk ikke andet end meget varmt vand for at komme kløen til livs.

En effektiv metode er at dyppe enden af en sammenrullet klud i vand, der er så varmt, at du lige akkurat ikke kan holde ud at have hænderne i det – dog må det ikke være skoldhedt. Dup så dit myggestik med kluden.

Derfor tiltrækker du myg

Artiklen blev bragt første gang d. 24/6 2016.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.