Sådan gør du miljøvenligt rent

  1. Daglig rengøring – ingen rengøringsmidler

Drop rengøringsmidler i den daglige rengøring

Rengøringsmidler er ikke nødvendige til den daglige rengøring. Brug vand, klude og mopper med mikrofiber. Giv toilettet en omgang med toiletbørsten uden wc-rengøringsmiddel. Det kaldes også mekanisk rengøring, altså rengøring ved hjælp af bevægelse.

Brug den nødvendige tid på rengøringen

Det kan lyde banalt, men ikke desto mindre: Jo længere tid, du bruger på rengøringen, jo større er effekten. Mekanisk rengøring og lidt ekstra tid er absolut den mest miljøvenligt rengøringsform.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Derfor skal du droppe duftblokke til toilettet

  1. Ugentlig rengøring – kun få rengøringsmidler

Brug kun få rengøringsmidler, fx håndopvaskemiddel og evt. toiletrens til den lidt grundigere ugentlige rengøring.

Brug miljømærkede rengøringsmidlertil den ugentlige rengøring. I miljømærkede rengøringsmidler er kun anvendt de kemikalier, der p.t. er mindst skadelige ved naturen.

  1. Månedlig rengøring – brug specialrengøringsmidler

Brug specialmidler til den ekstra grundige månedlige rengøring. Drop universalrengøringsmidler. Brug målrettede rengøringsmidler – altså midler lavet til præcis den slags snavs, du skal fjerne.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan slipper du af med dårlig lugt i vaskemaskinen

SÅDAN BRUGER DU DE RIGTIGE RENGØRINGSMIDLER
  • Brug syre mod kalk, fx fortyndet eddikesyre (32 %)
  • Brug håndopvaskemiddel mod fedt, sukker og madrester. Her kan du også bruge universalrengøringsmiddel
  • Brug blegemiddel mod farve, fx Na-percarbonat (findes i vaskemiddel til hvidt tøj), brintoverilte eller citronsyre.
  • Brug en blanding til badeværelset, der både kan fjerne kalk og fedtbundet snavs. En god blanding er 2 dl håndopvaskemiddel blandet med 1 dl klar husholdningseddike eller ¼ dl eddikesyre.

LÆS OGSÅ: Sengetøj skal ikke vaskes for tit

Begræns ALTID rengøringsmidler
Ud over den daglige, manuelle rengøring med mikrofiberklud kan du:

  1. Dossere efter flaskens anvisning
  2. Bruge en skål frem for en spand til rengøringsvandet.
  3. Anvende rengøringsvandet mest muligt. Start med det mindst snavsede, fx sofabordet, og slut på badeværelset.
SVANEN OG BLOMSTEN

Danmarks to officielle miljømærker er Svanen og Blomsten.

Svanen er det nordiske miljømærke. Det blev etableret af Nordisk Ministerråd i 1989, og Danmark tilsluttede sig i 1997. Svanen bruges i alle nordiske lande, dvs. Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.

Blomsten er det europæiske miljømærke. Det blev etableret i 1992 af Europa-Kommissionen, og Danmark har været med fra starten. Blomsten bruges i hele Europa.

Den største forskel mellem Blomsten og Svanen er, at de er etableret af 2 forskellige instanser og dækker forskellige markeder. Mål og miljøkrav er stort set ens.

Den blå Krans
Den blå Krans er Astma-Allergi Danmarks mærke, der sikrer, at et produkt ikke indeholder allergifremkaldende stoffer.

Mærket sikrer blandt andet, at produkterne er fri for parfumestoffer, både naturlige og syntetiske. Den Blå Krans er ikke en garanti mod stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende, her skal du kigge efter Svanen.

Kilde: Ecolabel.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.