Undenlandsk studie: Griber folk ind, hvis de ser gadevold?

Du har sikkert set videoer af folk, der bliver overfaldet, bestjålet eller antastet på gaden, uden at nogen blander sig eller kommer dem til undsætning. 

Måske har du også en forestilling om, at det er normen: Regn ikke med hjælp fra fremmede, hvis du er i knibe på offentlig vej. 

I så fald kommer her en glædelig nyhed: Folk griber faktisk ind. 

Det skriver Videnskab.dk.

Forskere har kortlagt overvågningskameraers optagelser af konflikter på gaden i tre forskellige lande, og det viser sig, at fremmede griber ind i 9 ud af 10 situationer. 

»Det er en god modgift imod den overdrevent pessimistiske forestilling om, at tilskuere er passive. I 90 procent af situationerne blander folk sig faktisk, og det er en vigtig konklusion, som fortjener bred opmærksomhed,« siger Don Weenink, lektor ved Department of Sociology ved University of Amsterdam, til Videnskab.dk.

Han har ikke deltaget i det nye studie, men vurderet det for Videnskab.dk.

»Studiet piller ved forestillingen om, at folk bare går og kigger ned i deres egen mobiltelefon. Vi ser, at det offentlige rum ikke er så farligt, og at fremmede spiller en vigtig rolle i at forebygge konflikter i det offentlige rum,« lyder det fra lederen af forskningsgruppen bag studiet, Marie Rosenkrantz Lindegaard. Hun er lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet er et samarbejde mellem forskere fra Københavns Universitet, Lancaster Universitet og Netherlands Institute for the Study of Crime and Law Enforcement. Det er lige udgivet i det videnskabelige tidsskrift American Psychologist. 

Læs også på Videnskab.dk:»Banebrydende« metode: Videoovervågning skal forhindre vold mod offentligt ansatte

Konflikter i England, Holland og Sydafrika
Forskerne har nærstuderet 219 konflikter fanget på overvågningskameraer i Amsterdam i Holland, Lancaster i England og Cape Town i Sydafrika.

Uanset om du befinder dig i England, Sydafrika eller Holland, er sandsynligheden for, at du får hjælp, hvis du havner i en konflikt, lige stor. Folk griber ind i 90,9 procent af tilfældene eller 9 ud af 10 gange – typisk ved at prøve at skille parterne ad. 

Marie Rosenkrantz Lindegaard havde forestillet sig, at der ville være større kulturelle forskelle mellem de tre byer.

»Jeg har lavet meget forskning i Cape Town, hvor vold og kriminalitet er et problem, så det er nærliggende at tro, at folk ikke tør gribe ind. Men vi ser, at folk er lige villige til at gribe ind, uanset hvilket land de kommer fra,« siger Marie Rosenkrantz Lindegaard til Videnskab.dk.

Læs også på Videnskab.dk: Paradoks: Hvorfor drikker vi alkohol?

Universelle måder at håndtere konflikter på
At folk fra tre forskellige lande er lige tilbøjelige til at blande sig, kan vidne om, at mennesker har nogle universelle måder at håndtere konflikter på, mener Marie Rosenkrantz Lindegaard.

»Når konflikter er så intensive, som vi ser i nogle af vores videooptagelser, falder vi mennesker måske tilbage til nogle basale reaktionsmønstre,« siger KU-forskeren til Videnskab.dk og uddyber, at spørgsmålet om, hvorvidt det er biologi eller kultur, er grundkernen i meget socialforskning. 

Det er imidlertid vigtigt at indlægge forbehold ifølge Marie Rosenkrantz Lindegaard, da folk på landet ikke nødvendigvis reagerer på samme måde som folk i storbyer. 

»I vores studie havde vi kun videomateriale fra storbyer, så man kan sagtens forestille sig, at folk, der bor på landet, ville opføre sig anderledes. En teori kunne være, at folk på landet kender hinanden, og derfor ville være mere tilbøjelige til at gribe ind. Forskning viser nemlig, at sociale relationer øger folks tendens til at blande sig i konflikter.« 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere angriber klassisk psykologieksperiment

Konflikter danner overraskende reaktioner i hjernen

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.