Derfor får man modermærker

Et modermærke er en koncentration af pigmentceller i huden, der kaldes nævusceller, og alderen er afgørende for, hvor mange vi har af dem.

Oftest fødes man uden modermærker, og derefter udvikles flere og flere på huden, indtil man er omkring 30 år. Herefter vil modermærkerne begynde at forsvinde igen, ved at cellerne synker ind i huden.

Klog på to minutter: Dør edderkoppen i støvsugeren?

Værn mod solen
Der er forskel på modermærkerne, afhængigt af hvilken race man er. Derfor vil et modermærke på en dansker se helt anderledes ud end modermærker på en asiat.

Selvom modermærkerne grundlæggende er en del af vores pigmentceller, der beskytter mod solen i hudens overflade, får man ikke flere af dem ved at være meget i solen. Men nogle mennesker vil via arvemassen få flere mærker end andre.

Hjerneforsker: Kvinder bliver klogere af at få børn

Kræft kan skjule sig
Selvom hvert modermærke kan udgøre en risiko for, at man danner modermærkekræft, vil arveanlæggene for at udvikle kræft også spille ind. Desuden kan kræft i huden gemme sig, så i takt med at kræften udvikler sig, vil den blive mindre tydelig at se.

Hos hver femte patient med modermærkekræft finder man aldrig modermærket, hvor kræften er opstået, da modermærkekræft også kan opstå i huden, hvor der ikke er et modermærke.

Derfor får man tics

Derfor er det stadig en god idé at gå til lægen med modermærker, der klør eller svier, og undgå at blive forbrændt i solen.

Kilde: Videnskab.dk

Hold øje med dine modermærker

Det er vigtigt, at du søger læge, hvis:

  • Et modermærke ændrer størrelse, form eller farve
  • Et modermærke bliver ujævnt eller tykkere
  • Et modermærke danner skorpe eller bløder
  • Et modermærke klør vedvarende eller føles ændret
  • Et sår ikke vil hele

Langsomme ændringer kan skyldes modermærkets naturlige cyklus
Når et modermærke ændrer sig langsomt (over en årrække), er der oftest tale om helt ufarlige ændringer, som skyldes modermærkets naturlige cyklus.

Men det kan være en god idé at få en læge til at se på det alligevel, særligt hvis den pigmenterede plet bliver større med årene.

Kilde: Kræftens bekæmpelse/cancer.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.