Derfor får man tics

De små spjæt, der tit rammer omkring øjet, kan være lige så irriterende som hikke og er også en slags krampe. I stedet for at ramme en hel muskel sidder krampen i små muskelfibre kaldet fascikler, som musklen er opbygget af. Hvis man får krampe i en fascikel, skyldes det unormal aktivitet i de nerver, der sender signaler til den.

Aktiviteten opstår ofte, hvis man er træt og stresset, ikke har fået sovet nok eller har drukket for meget kaffe.

Dør edderkoppen i støvsugeren?

Mindre stress eller mere botox
Stress gør, at kroppens muskler bliver mere anspændte, fordi hjernen sender besked om, at musklerne skal være i øget beredskab med henblik på eventuel kamp eller flugt.

Beskeden sendes via nerverne, og det kan få de små nervetråde til at overreagere, så de trækker sig sammen, uden at man kan styre det. Resultatet er de velkendte spjæt, der ofte sidder ved øjet, men kan forekomme andre steder i kroppen også. Kramperne kan være meget irriterende og stå på i timevis og sommetider flere dage i træk.

Som regel er tics ufarlige, men hvis det bliver nødvendigt, kan man stoppe krampen ved hjælp af en indsprøjtning med Botox, der lammer musklen.

Kilde: Illvid.dk

Hvorfor spjætter man i drømme?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.