Test af håndsæber: Disse bør du undgå

Vi er i kontakt med håndsæbe adskillige gange hver dag. Selvom vi skyller sæben af med det samme igen, gør den hyppige kontakt med håndsæbens indholdsstoffer, at vi – hvis vi ikke vælger sæbe med omtanke – udsættes for allergener og problematiske kemikalier, der kan være hormonforstyrrende, og risikerer at udvikle allergi.

Forbrugerrådet Tænk Kemi har gennemgået indholdet af kemi i et stort udsnit af de flydende håndsæber, der er at finde på det danske marked.

I alt er 79 håndsæber blevet testet for problematiske kemikalier, der for eksempel mistænkes for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

Læs også på MY DAILY SPACE: Forskning: Støv feder, så kom i gang med din støvsuger

Testen viste, at ni ud af 79 sæber indeholder stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og fire af sæberne indeholder allergifremkaldende konserveringsmidler.

Blandt de sæber, man bør gå en stor bue uden om, er Dove Beauty cream wash, Blot Håndsæbe og Rituals The ritual of hammam hand wash, der alle indeholder uønsket kemi.

Til gengæld kan du trygt vælge sæber såsom Änglamark Liquid hand soap, Levevis Flydende håndsæbe parfumefri og Neutral Hand Wash (køb den her*). Ingen af dem indeholder parfume, miljøbelastende og hormonforstyrrende stoffer eller andre allergener.

Læs også på MY DAILY SPACE: Ubehagelige sandheder, du næppe har lyst til at kende om sushi

Pas på cocktaileffekten
En håndsæbe udgør ikke et problem i sig selv, men den kan bidrage til den samlede udsættelse for hormonforstyrrende eller allergifremkaldende stoffer. Samlede mængder uønsket kemi kaldes cocktaileffekten, og det er denne, der kan have negative effekter på vores sundhed.

I 2015 foretog Forbrugerrådet Tænk Kemi en tilsvarende test af håndsæber. Resultaterne dengang viste en langt større andel af sæber med problematisk kemi end den nylige test.

25 ud af 76 fik nemlig laveste kemibedømmelse på grund af allergifremkaldende konserveringsmidler eller det problematiske stof Triclosan, der sidenhen er blevet forbudt i håndsæber.

Hvis man vil være sikker på at undgå kedelige kemikalier, kan man trygt gå efter miljø- og allergimærkede (Svanen og Den Blå Krans) sæber.

Du kan se alle testede håndsæber på tænk.dk (kræver ikke medlemskab).

Læs også på MY DAILY SPACE: Kender du til følelsen af flyskam?

Brug ‘Kemiluppen’

Forbrugerrådet Tænk Kemi står bag appen ‘Kemiluppen’, hvor man nemt kan scanne sine plejeprodukter og tjekke, om de indeholder problematisk kemi.

Appen kan downloades helt gratis til både Android og iOS.

Køb Neutral Hand Wash her*


Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.