Professor: Derfor kan mikrochips i hjernen blive stort i fremtiden

Er en chip i hjernen fremtiden? Det mener professor fra DTU.

Er en chip i hjernen fremtiden? Det mener professor fra DTU.

En mikroskopisk chip belagt med elektroder, som er beregnet til at skabe en direkte forbindelse mellem menneskehjerner og maskiner. 

Teknologien kaldes i dag ’brain-machine-interface’, og den går grundlæggende ud på, at man indopererer en chip i hjernerne på folk.  

Og teknologien er, hvad der indgår i en ny rapport fra Europa-Kommissionen som en af 100 ‘potentielle, kommende innovative gennembrud’, skriver Videnskab.dk.

Herhjemme er der ligeledes stor interesse for teknologien, fortæller Lars Kai Hansen, der er sektionsleder og professor ved DTU Compute. 

»Det er der, fordi der er et meget stort medicinsk potentiale i teknologien – I første omgang kan man blandt andet måle stresssignaler fra insulinchok, selv når patienten ikke kan mærke det, og man kan diagnosticere patienter mere præcist. Høreapparatsindustrien, som er stærk i Danmark, er også meget interesseret, da de har behov for bedre at kunne måle, om der kommer lyd ind i hjernen,« siger han til Videnskab.dk. 

Men ambitionerne med en chip i hjernen går ikke ‘bare’ ud på at lave målinger, lyder det fra Lars Kai Hansen.  

Et bredbånd til hjernen
Der er blandt forskere håb om, at et elektronisk apparat i hjernen kan gøre os i stand til at kommunikere hurtigere med computere og med hinanden. 

»Du kan tænke på det som et bredbånd til hjernen. Lige nu, når vi snakker sammen, så går vores udveksling af information meget langsomt. Vi skal begge vurdere, hvilket sprog, vi kan bruge, som modtageren forstår, og vi skal formulere ordene ved at bevæge vores muskler. Hvis vi havde en chip i vores hjerner kunne vi overføre informationen direkte og meget hurtigere,« siger han. 

Men kan man virkelig indoperere en chip i hjernerne på folk, og så bliver tankeførsel mulig?  

»Det er ikke noget, vi har gjort endnu, men i teorien er det muligt,« siger Lars Kai Hansen. 

Det er nemlig allerede lykkedes at lave forsøg med rotter, som har sendt tanker til hinanden over store afstande. 

I et forsøg i 2013 udstyrede forskere rotter med en hjernechip. Herefter trænede de rotterne til at trykke på en knap, når et lys blev tændt over den. Når de udførte opgaven, fik de vand at drikke.  

For at teste rotternes evne til at dele information via hjernen, satte forskerne dem i to forskellige slags rum, hvor kun det ene havde et lys over knappen. Når rotten i det ene rum så lyset og trykkede på knappen, gjorde den anden rotte det samme i 70 procent af tilfældene.  

Og det var selvom den ene rotte befandt sig i North Carolina i USA, og den anden i Natal i Brasilien. 

Det hele skal dog stadig tages med et gran salt. En ting er, at man kan sende signaler til hinanden, en helt anden ting er at forstå dem. 

»Der foregår en helt masse i hjernen, som aldrig når frem til vores bevidsthed. Hjernen arbejder med rigtig mange signaler samtidig, og det er en kompleks opgave at sortere og finde betydningen af de enkelte komponenter,« siger Lars Kai Hansen.  

Han uddyber, at udviklingen går hurtigt på nuværende tidspunkt, hvorfor det ligeledes er vigtigt, at der er sikkerhed for, at man kun du har adgang til egen data.  

Andre artikler på Videnskab.dk:

Førerløse biler, chatbots og hjernechips: EU-rapport spår om fremtidens gennembrud 

Hvorfor kan nogle mennesker ikke lide musik?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.