Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Seks myter om tøjvask

Foto: Colourbox

Vandet skal være varmt, hvis tøjet skal blive rent. Sådan tænker mange danskere, når vaskemaskinen skal fyldes. Undersøgelser viser, at danskerne er blandt de europæere, der vasker ved de højeste temperaturer. Det har konsekvenser for både tøjet, som slides hurtigere, og formiljøet. Michael René, lektor på Professionshøjskolen Metropol i København og forfatter til Håndbog i praktisk hjælp, hjælper her med at aflive nogle af myterne om tøjvask.

Myte 1: Brug mere vaskemiddel, hvis tøjet er meget beskidt

FALSK! »Overdosér aldrig dit vaskemiddel. Er tøjet meget beskidt, så brug et forvaskeprogram, og sørg for at dosere vaskemidlet efter anbefalingerne i forhold til vandets hårdhed,« siger Michael René. Bruger man for meget vaskepulver, eller fylder man for meget tøj i maskinen, kan det give hvide aflejringer på tøjet.

Myte 2: Hver femte vask bør være ved 60 grader

SANDT! Mens 30 grader egner sig glimrende til de fleste hverdagsvaske, bør hver femte vask være ved 60 grader for at fjerne bakterier i maskinen, som kan give dårlig lugt. Desuden anbefaler Michael René, at man jævnligt rengør og afkalker sin vaskemaskine med rensemidler og tørrer gummilister og sæbeskuffe af med sæbevand eller Rodalon, hvis der er tegn på skimmelsvamp.

Myte 3: Temperaturen på vaskeanvisningen angiver den temperatur,tøjet skal vaskes ved

FALSK! Temperaturen angiver denmaksimale temperatur, tøjet må vaskes ved.»Man kan altså sagtens vaske effektivt ved 30 grader, selvom der står 40 grader på mærket,«forklarer Michael René. Mange moderne vaskemidler er skabt til at vaske rent vedhelt lave temperaturer, så der eringen grund til at skrue op fortemperaturen.

Myte 4: Jo højere temperatur, destorenere bliver tøjet

Både SANDT og FALSK! En vask ved 60 grader dræber flere mikroorganismer end en vask ved 30 grader. Derfor bør man vaske karklude, viskestykker, klude, sengelinned, undertøj og håndklæder ved 60 grader. Det samme gælder ved sygdom. Ellers er 30 grader nok. »30 grader kan sagtens eliminere bakterierne i dit almindelige dagligdags vasketøj,« forklarer Michael René. Det er også vigtigt at læse på vaskemidlet, hvilke temperaturer producenten anbefaler. Det er ofte i intervallet mellem 30 og 60 grader. Vasker man ved højere temperaturer, kan nogle enzymer i vaskemidlet være mindre effektive,og dermed bliver tøjet knap så rent.

Myte 5: Vaskemidlet er den værste miljøsynder

FALSK! Fire ud af ti danskere tror, at vaskemidlet er den værste miljøsynder. Det viser en undersøgelse foretaget af Coop Analyse. Det er ikke rigtigt. Den største indflydelse på miljøet stammer fra den energi, der bliver brugt til at varme vaskevandet op.

Myte 6: Forskellige vaskemidler til hvidt, farvet og mørkt tøj er et reklamestunt

FALSK! »Man kan bibeholde farven på sit tøj ved at variere vaskemidlet. Hvis man bruger vaskemidlerne specifikt som angivet – til hvidt, farvet og mørkt tøj – gør man selv en indsats for at optimere farverne på tøjet og holde det pænt længere. Derfor skal man ikke bare bruge farvet til det hele,« siger Michael René.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes