Stor test af stegepander: Her er belægningen du skal undgå

Køb testvinderen her*

Bøffer, der brænder fast, eller pandekager, der må skrabes af med paletkniven i stedet for at vendes elegant i luften. En elendig stegepande kan hurtigt ødelægge begejstringen ved at lave mad.

Men hvilken stegepande skal man vælge?

En med keramisk belægning, der er udråbt til at være en af verdens hårdeste, eller en med plastbelægning af PTFE som eksempelvis Teflon? I samarbejde med svenske Testfakta har Søndagsavisen undersøgt en række stegepander på Interteks laboratorium i Tyskland.


Inspiration til aftensmad i hverdagen? Prøv en måltidskasse – det er nemt, hurtigt og billigt! Få rabat med Søndagsavisen.dk – klik her*


Resultatet viser, at kun en af tre pander med keramisk belægning klarer sig fornuftigt. De to øvrige ender på testens to sidstepladser.

»Det er sandt, at en keramisk belægning er meget hård, men den bliver også slidt. Læser du brugsanvisningen, må du som regel heller ikke bruge metalredskaber på de pander. De skal håndteres på rette vis for at holde,« siger Alexander Michel, testingeniør på Intertek.

Testen viser, at forskellen på belægningerne ikke udelukkende handler om, hvor nemt de bliver ridsede. De keramiske belægninger mister også hurtigere deres slip let-evne.

»Det stod klart, da vi testede med pandekagedej og mælk, som fik lov at brænde fast. På panderne med keramisk belægning satte det sig mere fast i bunden allerede efter kort tids slid,« siger Alexander Michel.

Se hele testen (klik for stor version):

stegepandetest

Køb testvinderen her*

Stor forskel på varmefordeling

Desuden er der stor forskel på, hvor gode panderne er til at fordele varmen jævnt, så al maden på panden bliver jævnt tilberedt.

»Det er naturligvis vigtigt, at panden kan holde en jævn temperatur over hele overfladen. Ellers kan en pandekage blive helt sort et sted, mens den ikke er færdig et andet sted,« siger Alexander Michel.

Selv testvinderen OBH Nordica Supreme Steel har et svagt punkt, når det kommer til varmefordelingen, mens testens billigste pande fra Ikea har en temperaturforskel på 99 grader mellem det varmeste og koldeste punkt på panden.

Laboratoriet undersøgte desuden, hvor gode panderne er til at holde på varmen. Noget, der er vigtigt, når man eksempelvis lægger et koldt stykke kød på panden, og her var panden fra Ikea til gengæld effektiv.

Hvad gælder pandernes evne til at forblive jævne i bunden, klarede særligt Jamie Oliver-panden fra Tefal og panden fra Eva Solo sig særligt dårligt. Ingen af dem blev dog så jævne af de gentagne temperaturændringer, at de dumpede i testen.

sådan pASser du PÅ DIN PANDE
Undgå skarpe/spidse redskaber.
Vask panden grundigt efter brug, så der ikke ophobes belægninger af snavs.
Vask panden i hånden. Selvom nogle pander angiveligt kan tåle opvaskemaskine, kan maskinopvaskemidler indeholde slibende eller polerende partikler, der kan skade belægningen.
Har panden en PFTE-belægning (Tefl on og lign.), bør den ikke varmes for meget op, da slip let-egenskaberne begynder at ødelægges ved 250 grader.
Almindelig stegning sker typisk ved 180 grader.
Undgå for store temperaturudsving, eksempelvis ved at hælde koldt vand på en varm pande. Det kan skade belægningen eller gøre bunden ujævn.
Undgå at stable noget oven på din pande – også i skuffer og skabe. Er det nødvendigt, så læg en klud eller andet imellem.

Kilde: Testfakta

Keramisk har kortere levetid

At det er pander med keramisk belægning, der kommer sidst i testen, overrasker ikke Jens Toft, product manager hos Groupe SEB, der forhandler Tefal i Danmark:

»Jeg vil ikke anfægte testen, for den er sikkert, som den skal være, men der er forskel på keramisk belægning og Tefal/PTFE-belægning. Keramisk belægning har ikke en lige så god nonstickeffekt, så derfor bør man altid bruge fedtstof. Til gengæld giver keramisk belægning en mere sprød effekt og er mere hårdfør, hvis du eksempelvis bruger piskeris på panden,« siger han.

Køb testvinderen her*

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.