Test af routere: Fart på nettet til billige penge

En god router kan øge hastigheden af dit internet væsentligt.

En god router kan øge hastigheden af dit internet væsentligt.

Med dit bredbåndsabonnement har du sikkert fået en router med, så du kan koble dit udstyr på nettet og få trådløs forbindelse.

Ofte vil denne router dog være af lav kvalitet og kan ligefrem være hæmmende for, at du får fuldt udbytte af din netforbindelse. Løsningen er at anskaffe en bedre router.

3 ting, din router bør have
Køber du en billig router, bør du sørge for, at den indeholder disse funktioner
  1. Dual band: Betyder, at routeren sender på to forskellige frekvenser, så du kan fange det bedste signal.
  2. Nyeste wifi-teknologi: Den nyeste standard inden for trådløst net hedder 802.11ac. Den sikrer hurtig forbindelse med nyere pc’er, tablets, mobiler med mere.
  3. USB-port: Gør det muligt at koble eksempelvis harddisk eller printer til routeren, så du kan få forbindelse til apparaterne over nettet.

De billige dækker det meste

Routere findes i et væld af afskygninger. Hastigheden, de kan levere, og funktionerne, de rummer, veksler meget – det samme gør prisen.

Medmindre du vil spille over nettet eller streame film i høj kvalitet, er der dog ingen grund til at købe de dyreste og mest avancerede.

Selv de billigere routere har efterhånden, hvad der skal til for at give hurtig og stabil forbindelse til alle de almindelige internet-opgaver.

Vi har set nærmere på fire routere til relativt lave priser for at finde ud af, hvor meget du behøver at betale.

Se hele testen på Søndagsavisens store test-site, Testuniverset.dk

Og vinderen er …
Vores testmiljø var et typisk forstadshjem på 130 kvadratmeter, hvor vi foretog hastighedsmålinger i boligens forskellige rum. Derudover testede vi udendørs – både i indkørslen (10 meter væk) og i baghaven (27 meter væk).
Hvordan routerne klarede sig de forskellige steder, varierede meget.
Trendnets klarede sig flot over hele linjen og har et fornuftigt udvalg af funktioner. Den løber derfor med sejren. D-Link var dog ikke langt efter, og Netgear klarede sig imponerende på distancen.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1