
Klagekongen Michael: Danskerne klager ikke nok – sådan skal I gøre
»Hvis du skriver ting om mig, der ikke passer, klager jeg også over Søndagsavisen.«
Advarslen bliver leveret med et stort grin, da jeg for anden gang interviewer 35-årige Michael Reiland til denne artikel. Det er ment i sjov, men der er ingen tvivl om, at det kan blive alvor.
Michael Reiland finder sig nemlig ikke i noget. Han klager altid, hvis han får en behandling, service eller vare, som ikke lever op til hans forventninger.
»Man kan kalde mig en brokkerøv, men når jeg køber noget for mine hårdt tjente penge, som ikke er, som det skal være, så klager jeg. Og jeg får næsten altid ret,« siger Michael Reiland, der gennem årene har klaget sig til alt fra nye æbleskiver og pakker med pålæg til gavekort og rabatter, der tilsammen løber op i tusindvis af kroner.
Det er langtfra alle, der har samme klage-gen som Michael Reiland. 42 procent af danskerne har inden for det seneste år undladt at klage, selvom de fik en vare eller service, som ikke levede op til forventningerne. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.
Læs også: Jes Dorph klager over manglende ske
Vigtigt at klage
»Der er rigtig mange forbrugere, som af forskellige årsager ikke forfølger en sag, selvom de har retten på deres side. Det kan være, fordi man er usikker på, hvordan man gør, eller fordi man simpelthen ikke vil bruge tid på det,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.
»Men det er vigtigt at klage. Man skal have det, man har krav på, og så er det vigtigt, at selskaberne får feedback på det, de leverer, og hele tiden bliver holdt til ilden,« siger han.
De fleste forbrugere angiver i undersøgelsen, at de har undladt at klage, fordi de ikke vil bruge tid på det eller finder problemet for småt.
Hver fjerde gør det ikke, fordi de er usikre på, om de får noget ud af klagen.
Læs også: Klageguide: kend dine rettigheder – og klag effektivt
Det giver Michael Reiland ikke meget for.
»For mig er der ikke noget, der er for småt, men jeg klager så også kun, når der er noget, som ikke er i orden. Det synes jeg også, at andre skal gøre. Man skal altså have det, man betaler for,« siger han.
Klagesystem i topklasse
På trods af det store antal danskere, der undlader at klage, viste en EU-rapport i 2012, at danskerne er de forbrugere i Europa, der klager mest. Det gør vi blandt andet, fordi mulighederne for at klage er helt i top.
»Der er jo næsten klagenævn for alt i Danmark, selskaberne er generelt imødekommende, og forbrugerne har ret fine rettigheder,« siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.
Læs også: Når vi endelig klager: Butikker kompenserer med rund hånd
Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 danske virksomheder, mener også, at de danske forbrugere er privilegerede, når det gælder klagemuligheder.
»Sådan skal det også være, for selvfølgelig skal man kunne klage, hvis man får noget, der ikke er i orden,« siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv, og fortsætter:
»De fleste brancher har deres eget klagenævn, og derfor har de erhversdrivende også en interesse i at følge nævnets afgørelser. Så hvis man som forbruger har noget reelt at klage over, bliver man i langt de fleste tilfælde også imødekommet,« siger hun.
- Klag kun, hvis der er en reel årsag til det. Men klag, uanset hvor småt du tænker, det er. Det er din ret.
- Gå aldrig til en medarbejder i butikken, for de har ikke beføjelser til at kompensere dig. Gå til chefen eller kundeservice, eller henvend dig skriftligt til producenten.
- Klag i en stille og rolig tone. Beskriv problemet, og at du er utilfreds med at skulle betale for noget, der ikke er, som det skal være. Sig gerne ligeud, at du føler, at du skal have noget kompensation.
- Hvis du bliver afvist, så sig til dem, at du så må gå til konkurrenten næste gang. Det åbner i rigtig mange tilfælde for en dialog, hvor du ender med at få noget ud af det.