Klagekongen Michael: Danskerne klager ikke nok – sådan skal I gøre

Michael Reiland klager altid. Han har blandt andet klaget over et lille stykke pap i en kammerats McDonalds-burger. Som kompensation fik han McDonalds-mad for 350 kroner.

Michael Reiland klager altid. Han har blandt andet klaget over et lille stykke pap i en kammerats McDonalds-burger. Som kompensation fik han McDonalds-mad for 350 kroner.

»Hvis du skriver ting om mig, der ikke passer, klager jeg også over Søndagsavisen.«

Advarslen bliver leveret med et stort grin, da jeg for anden gang interviewer 35-årige Michael Reiland til denne artikel. Det er ment i sjov, men der er ingen tvivl om, at det kan blive alvor.

Michael Reiland finder sig nemlig ikke i noget. Han klager altid, hvis han får en behandling, service eller vare, som ikke lever op til hans forventninger.

»Man kan kalde mig en brokkerøv, men når jeg køber noget for mine hårdt tjente penge, som ikke er, som det skal være, så klager jeg. Og jeg får næsten altid ret,« siger Michael Reiland, der gennem årene har klaget sig til alt fra nye æbleskiver og pakker med pålæg til gavekort og rabatter, der tilsammen løber op i tusindvis af kroner.

Det er langtfra alle, der har samme klage-gen som Michael Reiland. 42 procent af danskerne har inden for det seneste år undladt at klage, selvom de fik en vare eller service, som ikke levede op til forventningerne. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

Læs også: Jes Dorph klager over manglende ske

Vigtigt at klage

»Der er rigtig mange forbrugere, som af forskellige årsager ikke forfølger en sag, selvom de har retten på deres side. Det kan være, fordi man er usikker på, hvordan man gør, eller fordi man simpelthen ikke vil bruge tid på det,« siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk.

»Men det er vigtigt at klage. Man skal have det, man har krav på, og så er det vigtigt, at selskaberne får feedback på det, de leverer, og hele tiden bliver holdt til ilden,« siger han.
De fleste forbrugere angiver i undersøgelsen, at de har undladt at klage, fordi de ikke vil bruge tid på det eller finder problemet for småt.

Hver fjerde gør det ikke, fordi de er usikre på, om de får noget ud af klagen.

Læs også: Klageguide: kend dine rettigheder – og klag effektivt

Det giver Michael Reiland ikke meget for.

»For mig er der ikke noget, der er for småt, men jeg klager så også kun, når der er noget, som ikke er i orden. Det synes jeg også, at andre skal gøre. Man skal altså have det, man betaler for,« siger han.

Eksempler på Michaels klagesager
Fandt pap i burgeren
»Min kammerat fortalte mig, at han havde fundet et stykke pap i sin burger, men han ville ikke klage. Jeg sendte en skriftlig klage til McDonald’s på hans vegne, og de endte med at sende et gavekort på 350 kroner, som vi tog ud og spiste for.«
Knækkede tand på et stykke ben
»Jeg knækkede en kindtand, fordi jeg fik tygget på et lille stykke ben, der var i en pastasovs, jeg havde købt. Det sendte jeg selvfølgelig en klage over, og det endte med, at producenten sendte benet til analyse og betalte for, at min tand blev lavet. Der fik jeg faktisk også en forsikring, der betyder, at de betaler, hvis tanden knækker igen.«
For få æbleskiver i posen
»Der stod ‘Ca. 17 stk.’ på en pakke æbleskiver, men da jeg kom hjem og talte dem, var der 14. Jeg sendte en klage til producenten, der vendte tilbage med en lang undskyldning og et gavekort til tre poser æbleskiver.«
Kufferten var forsinket
»Min mors kuffert var forsinket, da hun var ude at rejse for nylig. Det kostede hende penge, så jeg hjalp med at skrive en klage til rejseselskabet. Til at begynde med var de ikke imødekommende, men da jeg skrev, at vi så måtte handle hos konkurrenten næste gang, sendte de en kompensation på 700 kroner.«
Fandt fejl i syningen
»Jeg kom engang hjem med en fed, ny trøje og opdagede, at der var en fejl i syningen under den ene arm. Jeg gik tilbage i butikken og spurgte, om det kunne være rigtigt, og det endte med, at jeg fik en helt ny trøje til halv pris.«
Gamle varer i supermarkedet
»Jeg går konsekvent i kundeservice, hvis jeg støder på varer, som har overskredet sidste salgsdato, i et supermarked. Jeg får enten vin, chokolade eller rabat på en ny vare. Og hvis jeg kommer hjem med en vare, der er dårlig, går jeg altid tilbage i butikken og beder om en ny og noget kompensation for ulejligheden.«

Klagesystem i topklasse

På trods af det store antal danskere, der undlader at klage, viste en EU-rapport i 2012, at danskerne er de forbrugere i Europa, der klager mest. Det gør vi blandt andet, fordi mulighederne for at klage er helt i top.

»Der er jo næsten klagenævn for alt i Danmark, selskaberne er generelt imødekommende, og forbrugerne har ret fine rettigheder,« siger Vagn Jelsøe fra Forbrugerrådet Tænk.

Læs også: Når vi endelig klager: Butikker kompenserer med rund hånd

Dansk Erhverv, der repræsenterer 17.000 danske virksomheder, mener også, at de danske forbrugere er privilegerede, når det gælder klagemuligheder.

»Sådan skal det også være, for selvfølgelig skal man kunne klage, hvis man får noget, der ikke er i orden,« siger Lone Rasmussen, markedschef i Dansk Erhverv, og fortsætter:

»De fleste brancher har deres eget klagenævn, og derfor har de erhversdrivende også en interesse i at følge nævnets afgørelser. Så hvis man som forbruger har noget reelt at klage over, bliver man i langt de fleste tilfælde også imødekommet,« siger hun.

Klagekongen Michaels klagetips:
  • Klag kun, hvis der er en reel årsag til det. Men klag, uanset hvor småt du tænker, det er. Det er din ret.
  • Gå aldrig til en medarbejder i butikken, for de har ikke beføjelser til at kompensere dig. Gå til chefen eller kundeservice, eller henvend dig skriftligt til producenten.
  • Klag i en stille og rolig tone. Beskriv problemet, og at du er utilfreds med at skulle betale for noget, der ikke er, som det skal være. Sig gerne ligeud, at du føler, at du skal have noget kompensation.
  • Hvis du bliver afvist, så sig til dem, at du så må gå til konkurrenten næste gang. Det åbner i rigtig mange tilfælde for en dialog, hvor du ender med at få noget ud af det.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes