TV: Denne kampagne vil få dig til at smide dine ikke-økologiske fødevarer ud

Før og efter resultaterne er ret drastiske.

Før og efter resultaterne er ret drastiske.

Hvilke stoffer er der egentlig i den mad, vi spiser? Og hvordan påvirker sprøjtemidler vores kroppe?

Selvom det endnu er  uklart præcist, hvor skadelig effekten af diverse sprøjtemidler og kemikalier er, viser ny forskning foretaget for Coop Sverige, at vi øjensynligt optager mange af de sprøjtemidler, såsom pesticider, der bruges til at producere vores fødevarer.

Resultatet præsenteres i en videokampagne lavet af Coop i Sverige, efter at forskere fra Svenska Miljöinstitutet testede en børnefamilie på fem for at afdække, hvor mange af de potentielt farlige kemikalier i fødevarerne,  der ophobes i vores kroppe.

Læs mere: Smagstest: Dyre økologiske oliven sejrer – tredjedyreste dumper

Familien i Coops forsøg køber og spiser normalt ikke økologisk på grund af prisen, men over forsøgets to uger spiste de kun økologisk mad.

Familien afgav prøver før og efter forsøget, hvorefter forskerne kunne måle koncentrationen af sprøjtegiftrester optaget i testfamiliens kroppe. Og det er ikke småting, forskerne afslører. Som familiens ældste pige siger efter forsøgets afsløring:

– Vi spiser insektmidler, hvortil moren svarer:

– Klamt.

Læs mere: 5 forbrugertyper: Det siger dine madindkøb om dig

Som klippet afslører, så er koncentrationen af flere potentielt skadelige stoffer i kroppen langt højere i starten, da familien levede af ikke-økologisk mad, sammenlignet med ved forsøgets slutning:

økologi2

Forskerne skriver således omkring deres fund:

– Studiet illustrerer tydeligt, at maden vi spiser, er en eksponeringsvej for kemikalier.

De slår dog også fast, at der er behov for mere og grundigere forskning på området, men at de første fund ikke er uproblematiske.

Vil du fortsat gå uden om økologi, efter du har set videoen? Tror du på resultaterne?

Du kan læse hele rapporten fra Svenska Miljöinstitutet her

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1