Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Stort pristjek: Få billigere internet

I takt med at stadig mere af danskernes dagligdag foregår på internettet med smartphones, tablets, smart-tv og computere, er internetforbruget i Danmark vokset kraftigt de seneste år.

Dataforbruget på de mobile forbindelser er tredoblet på bare to år, antallet af internet­abonnementer steg med 125.000 i 2014 alene, og især antallet af abonnementer på store internetforbindelser vokser kraftigt, fordi stadig flere danskere ser tv, serier og film ved at streame via deres internetforbindelse.

Det viser Erhvervsstyrelsens telestatistik for andet halvår af 2014.

Men før du hopper med på bølgen og bestiller ny forbindelse, kan det betale sig at sondere markedet og kigge i Søndagsavisens pristjek her på siden.

Det viser nemlig, at der for eksempel er en årlig forskel i pris på 960 kroner fra den dyreste til den billigste 50 Mbit-bredbåndsforbindelse. Og der er 720 kroners årlig forskel fra den dyreste til den billigste 10 GB-pakke til mobilt bredbånd.

Ud over den månedlige pris kan der dog også være penge at spare på oprettelse, forsendelse og prisen på modem til de mobile forbindelser, som svinger kraftigt fra udbyder til udbyder.

Du kan med fordel tage alle disse faktorer med i dit regnestykke, før du vælger selskab.

internetpristjek

 

Læs mere: Guide: Før du bestiller bredbånd

mobilnet-pristjekLæs mere: Guide: Før du bestiller mobilt bredbånd

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes