A+++ eller A+? Det betyder energimærkningen i kroner og ører

Hvor meget kan man spare på en A+++ vaskemaskin frem for en A+?

Hvor meget kan man spare på en A+++ vaskemaskin frem for en A+?

Der kan være meget at spare på vaskemaskinens og TV’ets elforbrug, hvis man går efter de bedste energimærker. Men hvad betyder det, når man vælger elektronik med
mærke A+++ fremfor A? Energirådgiver Benny Hebsgaard fra NRGi, forklarer energimærkningen og dens betydning for forbrugeren. 

Der er nok at tage stilling til, når TV’et, køleskabet eller tørretumbleren skal udskiftes. Foruden pris, producent og egenskaber, giver EU’s energimærkning mulighed for at vælge apparaterne efter deres strømforbrug.

Læs mere: Boligejere kender ikke ny energimærkning: Kan spare 12.000 om året

energimærkningen

Energimærkningen gælder inden for TV og Hifi-udstyr, hårde hvidevarer, belysning, støvsugere og klimaanlæg i alle EU-medlemslande.

Energimærket måles på en skala fra A+++-G. Sidstnævnte er det mindst energieffektive apparat inden for kategorien, mens A+++ er det mest energieffektive.

Udover skalaen viser energimærkningen apparatets årlige forbrug angivet i kilowatttimer kWh, og ved nogle apparater er det muligt at se støjniveauet samt vandforbruget. Hvor godt et energimærke, der kan opnås, varierer efter typen af apparater.

Kravene til energimærkningen skærpes hele tiden, og det forventes, at EU’s energimærkning kommer til at vedrøre endnu flere apparater i fremtiden.

– Som forbruger kan man nemt overse energimærkningen på apparatet til fordel for pris og egenskaber. Men det kommer til at have stor betydning for de efterfølgende elregninger, og derfor bør man huske at kigge efter energimærket, som noget af det første, forklarer energirådgiver hos NRGi, Benny Hebsgaard.

Læs mere: Hver femte boligkøber er ligeglad med energimærket: Så meget koster det om året

Samtidig påpeger energirådgiveren, at man som forbruger har ret til at kende energimærkningen, hvis det ikke tydeligt fremgår af salgsopstillingen i butikken:

– Er valget faldet på et tv, hvor energimærkningen ikke fremgår, skal forretningen kunne fremvise korrekt energimærke samt apparatets forbrug i kWh. Det er lovpligtigt, og det er din ret som forbruger at kende mærkningen, inden du køber fortæller Benny Hebsgaard.

Så stor forskel er der på energimærkerne

Vaskemaskine (A+++ vs. A+)

  • Vaskemaskine tændt to timer hver dag 6 kg – energimærke A+++ ca. forbrug 109,5 kWh = 219 kr/året
  • Vaskemaskine tændt to timer hver dag 6 kg – energimærke A+ ca. forbrug 146 kWh = 292 kr/ året

33 % billigere at vælge A+++ frem for A+

Fladskærms TV (A++ vs. B)

  • TV 40 tommer, energimærke A++, tændt fire timer hver dag, ca.-forbrug 87,6 kWh = 175 kr/året
  • TV 40 tommer, energimærke B, tændt fire timer hver dag, ca.-forbrug 146 kWh = 292 kr/ året

67 % billigere at vælge A++ frem for B 

Køleskab (A+++ vs. A)

  • Køleskab 300 liter – energimærke A+++ ca. forbrug 70 kWh = 140 kr/året
  • Køleskab 300 liter – energimærke A ca. forbrug 150 kWh = 300/året

114 % billigere at vælge fra A+++ til A

Eksemplerne er vejledende og vil i praksis variere efter producent, alder, funktioner og størrelse. Der er taget udgangspunkt i en vejledende elpris på 2 kr/kWh. 

Læs mere: Ny metode giver dit hus et bedre energimærke

Energimærket kan let forveksles med miljømærkerne ”blomsten” og ”svanen”, der i stedet er en certificering af, at apparatet er fremstillet på den mest skånsomme måde for miljøet, men de er altså ikke beslægtet.

Vil man kende det nøjagtige strømforbrug i forhold til eget forbrugsmønster, bør man anskaffe sig et såkaldt Sparometer. Sparometret tilsluttes apparatet, hvorefter det måler det præcise forbrug og udgiften i en given tidsperiode. Ofte kan man låne et Sparometer på det lokale bibliotek, hos dit energiselskab, eller du kan købe et i de fleste byggemarkeder.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.