Ekspert i burgere har talt: Her er Danmarks bedste fastfoodburger

Anders Kvist, som her smagstester burgeren fra Statoil, står bag hjemmesiden Burgerimperiet.dk og har over det seneste år anmeldt 40 forskellige burgerrestauranter

Anders Kvist, som her smagstester burgeren fra Statoil, står bag hjemmesiden Burgerimperiet.dk og har over det seneste år anmeldt 40 forskellige burgerrestauranter

»Hold da op. Den smager virkelig, virkelig godt.«

Burgeranmelder Anders Kvist har netop taget en bid af vinderen af Søndagsavisens burgertjek, mens han sidder i vores fotografs bil foran Shell-tanken i Herlev.

Anders vender, drejer og stirrer intenst på Deli-burgeren, før han tager endnu en bid, tygger og kigger eftertænksomt ud af forruden.

»Oksebøffen er virkelig lækker, bollen ligner en klassisk burgerbolle. Jeg er imponeret.«

Bag reklamen: Sådan ser fastfoodburgerne ud i virkeligheden

Sådan går det ikke alle steder, vi besøger. Vi er ude for at kåre Danmarks bedste fastfoodburger og besøger derfor Statoil, Shell, Q8, McDonald’s, Burger King og Sunset Boulevard – de seks største kæder, som sælger burgere i Danmark.

Mere fra testen: Burger King dumper på hygiejnen

Vinderburgeren:

vinder-burger

Se hele testen på Søndagsavisens test-site, Testuniverset.dk

»Mærkelige ingredienser«

Alle burgerne har hvert sit særpræg. Nogle steder er det sovsen i burgeren, der er speciel, andre steder er det bløde eller ristede løg.

»Kæderne gør et ihærdigt forsøg på at forfine burgeren ved at komme en masse mærkelige ingredienser i. Det gør de både for at skille sig ud fra de andre kæder og også for at signalere, at det er et finere, gourmetagtigt produkt end den klassiske, simple fastfoodburger,« siger Jon Fuglsang, madsociolog på Professionshøjskolen Metropol.

‘Forfinelsen’ lykkes ikke lige godt alle steder. Da Anders Kvist sætter tænderne i Sunset Boulevards Original Burger, rynker han øjenbrynene, holder burgeren op foran ansigtet og kigger længe med et undrende blik på den lyse ciabattabolle.

»Jeg kan næsten kun smage tomatpickles. Bøffen smager ikke af noget overhovedet. Det er virkelig en kedelig burger, der emmer af discount,« siger Anders Kvist, der hurtigt smider Original Burger ud igen, efter at han har taget de obligatoriske tre bidder for at smage. Dermed ender Original Burger som dagens taber.

Mere burger: Fastfood uden stivelse: Burger omeletten

Taberburgeren:

taber-burger

Se hele testen på Søndagsavisens test-site, Testuniverset.dk

Nederlaget tager Sunset Boulevard ikke så tungt.

»Det er jo smag og behag. For et par år siden vandt vi en lignenede smagstest, nu ender vi så sidst. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at vi ikke hellere vil være i top, men da vi vandt, tog vi det stille og roligt, og det gør vi også i det her tilfælde. For vi sælger rigtig mange Original Burgers,« siger Kristian Scheef Madsen, direktør for Sunset Boulevard.

Hos vinderne fra Shell er der stor begejstring at spore, da de får at vide, at Deli-burgeren har vundet.

»Det er skønt, at vores burger slår alle de andre. Det er også en virkelig god burger, som vi laver af gode og friske råvarer. Det kan smages,« siger Shells retaildirektør, Maria Beck-Tange.

Overraskende godt felt

Da vi har besøgt alle seks steder, tager vi en generel snak om hele det burgerfelt, Anders Kvist netop hat tygget sig igennem. Han er positivt overrasket.

»Der var helt sikkert nogle af burgerne, som virkelig tog fusen på mig, fordi de smagte så godt. Men når man ser på priserne og tænker over, hvad man kan få for 20 eller 30 kroner mere på en lidt dyrere restaurant, synes jeg også, at burgerelskere skal prøve det, for man kan få en markant bedre burger for de ekstra 20-30 kroner,« siger Anders Kvist.

Mere burger: Burger King foreslog våbenhvile med den evige fjende – se her, hvad burgeren skulle hedde

Burgereksperten
Burgeranmelder Anders Kvist, som her smagstester burgeren fra Statoil, står bag hjemmesiden Burgerimperiet.dk, der har tilknyttet 21 madanmeldere i hele landet. Burgerimperiet har inden for et år anmeldt 100 forskellige burgere i Danmark – 40 af de anmeldelser står Anders Kvist personligt bag. Burgerimperiet anmelder burgere ud fra en række faste parametre, som også er anvendt i denne test.

Testen er foretaget 2. november. Vi kørte rundt til de seks kæder i Herlev, Buddinge og Lyngby, hvor Anders Kvist smagte burgerne i den form, som de fremstår på billedet. Vi skød modelbilleder af burgerne lige efter købet.

Se hele testen på Søndagsavisens test-site, Testuniverset.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.