Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Se listen: Her er de bedst betalte musikere i 2014

Dr Dre i musikvideoen til hans måske mest populære nummer, Still D.R.E. ft. Snoop Dogg.

Dr Dre i musikvideoen til hans måske mest populære nummer, Still D.R.E. ft. Snoop Dogg.

Dr Dre topper i år listen over verdens bedst betalte musikere for kalenderåret 2014. Den aldrende rapper har indtjent ikke mindre end 3,7 milliarder på bare ét år, det skriver Forbes. Dog skal man have med i beregningerne, at langt størstedelen af indtægterne stammer fra salget af Beats by Dre, som Apple valgte at købe for 18 milliarder tilbage i maj.

Dr Dres indtægt i 2014 bliver endnu mere imponerende i et historisk lys. Han er nemlig den musiker i historien, der har lavet flest penge på ét år. Dr Dre, hvis rigtige navn er Andre Romelle Young, har dermed også rekorden for størst afstand mellem et og to på Forbes’ årlige liste.

Der var cirka 3 milliarder imellem ham og nummer to på listen, Beyonce, der havde en indtjening i 2014 på 930 millioner ved hjælp af en succesfuld turné, et suprise album og masser af sponsoraftaler.

top 10 bedst betalte musikere 2014
  1. Dr Dre – 3,7 milliarder
  2. Beyonce – 930 millioner
  3. The Eagles – 600 millioner
  4. Bon Jovi – 492 millioner
  5. Bruce Springsteen – 486 millioner
  6. Justin Bieber – 480 millioner
  7. One Direction – 475 millioner
  8. Paul McCartney – 426 millioner
  9. Calvin Harris – 396 millioner
  10. Toby Keith – 390 millioner

The Eagles ender på tredjepladsen med en indtægt på 600 millioner, der hovedsagligt stammer fra deres History Of The Eagles tour. Bon Jovi fejrer deres 30 års jubilæum på fjerdepladsen og den rockende Bruce “The Boss” Springsteen snupper femtepladsen. Alle tre turnerede meget i 2014, hvilket skubber dem op på listen.

Kun to musikere under 30 er med på listen, og det er problembarnet Bieber og flødedrengene i One Direction.

Samlet set har top 10 musikerne indtjent svimlende 8,4 milliarder kroner i 2014

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes