Peter A.G. fra Gnags: »Dansk musik er blevet for fimset«

»Fællesskabet halter i Danmark, og vi har ikke ret meget ud over Gnags og et par andre at samles om på tværs af generationerne,« siger Peter A.G.

»Fællesskabet halter i Danmark, og vi har ikke ret meget ud over Gnags og et par andre at samles om på tværs af generationerne,« siger Peter A.G.

Peter A.G. render rundt med en trillebør på et lille stykke græs i en baggård i København. Der er ikke noget i den. Han skal bare lige have en pause fra øveriet, forklarer han.

Han og Gnags spiller lige nu sammen fra tidlig formiddag til halvsen eftermiddag for at blive klar til bandets ‘Flashback’-turné, der bliver et tilbageblik på bandets karriere, som startede i 1966.

For forsangeren er der en god grund til, at de nu skal tilbage i tourbussen.

»Der er brug for Gnags lige nu. Fællesskabet halter i Danmark, og vi har ikke ret meget ud over Gnags og et par andre at samles om på tværs af generationerne,« siger han.

Det fælleskab, Peter A.G. taler om, handler ifølge ham ikke om, hvad vi kan blive enige om på Facebook, men om fælleskabet mennesker imellem.

Pilou kendte ikke til farfars krigshistorie: »Det er jo en fuldstændig vanvittig og absurd historie«

»Vi taler så meget om, at vi er verdens lykkeligste folk, men vi viser det sjældent. Vi skal være vores lykke i stedet for bare at tale om den. Når jeg sidder i morgentrafikken, ser jeg ikke ret meget lykke i ansigterne på de andre i køen. Jeg ser ensomhed. Nej, vi skal have en fest sammen med musikken, og Gnags’ musik kalder på, at vi skal smide hæmningerne. Det er der ikke ret meget dansk musik, der gør længere,« siger Peter A.G. og håber på, at især de danske mænd snart vil spænde de musikalske muskler.

»Jeg synes, at dansk musik er blevet for fimset. Der er for mange klynkeknægte, der synger alt for feminint. Jeg savner muskler, fandenivoldskhed og en fuck alt-attitude. Det er derfor, jeg for tiden har det bedst med hiphop-musikken. Der er power i det.«

Those Gnags
thosegnags
Foto: scanpix
Tilbage i 1966 hed Gnags Those Gnags. Hvornår ‘Those’ blev droppet, og hvor ‘Gnags’ stammer fra, er ikke helt sikkert, men Peter A.G. (foto er fra 1971) har et bud.
»Det er en lidt træls lyd, der kommer af, at jeg engang sad i en elektrisk dræsine til otte personer, som en af mine venners far kørte. Vi skulle køre med til Esbjerg sammen med generaldirektøren for DSB. Det var meget fornemt, og vi havde fået et æble. Der sad jeg og spiste, mens jeg lænede mig frem for bedre at kunne se skinnerne, som det her mærkelige tog kørte på. Så vendte generaldirektøren sig om, kiggede på mig og sagde: »Hvem er dog det, der gnasker så eventyrligt æbler?« Jeg blev helt rød i hovedet, og hele min dag var ødelagt. Vi havde udtrykkeligt fået at vide, at vi skulle opføre os pænt, og så sad jeg og gnaskede GENERALDIREKTØREN lige ind i øret. Det var så pinligt. Vi blev ved med at sige hans ord for sjov flere uger efter, og så blev gnask til Gnags.«

Gnags passer børnebørnene

Når Gnags starter turnéen i Tivoli Friheden i Århus 22. maj, bliver det i en stor bandbus med fadølsanlæg og plads til 30 mennesker – mindst. Men én ting i bussen er ændret i forhold til de glade dage 1980’erne.

»Der er kommet en del flere børn med,« siger Peter A.G., mens Per Christian Frost, der har været med i Gnags siden 1974, går forbi og indskyder:

»Og børnebørn.«

Den nu 62-årige Peter A.G. griner og fornægter ikke sin alder, men han holder på sin ret til at feste både på og uden for scenen:

»Jeg kommer meget højt op at køre på adrenalin, når jeg optræder. Det skal man. Man skal give sig 100 procent, ellers kan man lige så godt lade være, men det betyder også, at man en gang imellem bliver lidt rock’n’roll,« fortæller han.

For ham har Gnags altid haft en rock’n’roll-indstilling, og det har af til krævet lidt ekstra penge op af bandkassen. De har aldrig smadret hotelværelser. Ikke med vilje i hvert fald, siger han.

»Altså, vi har da været nødt til at betale os ud af nogle problemer. Sådan er det jo. Hvis vi holder en fest, så tænker vi ikke nærmere over det før bagefter, hvor det ligner noget, der er løgn, og man bliver helt flov. Vi står selvfølgelig til ansvar og betaler for det, vi ødelægger. Vi er jo ikke idioter, der kyler et fjernsyn ud ad vinduet. Det er ikke rock’n’roll. Det er dårlig stil.«

‘De vilde kaniner’ (1984)
Vi er de vilde kaniner.
Vi undergraver grænserne og parrer os.
Graver grøfter mellem øst og vest.
Og vi forbinder søerne.
Nord og syd og dig og mig.
Og munden op til ørerne.
»De gode sange tager altid røven på én. De bliver aldrig, som man havde forestillet sig. Jeg ville skrive en sang, fordi jeg havde en ven, der var kæreste med en pige i Tjekkoslovakiet. Hun kunne ikke komme ud af landet på grund af Jerntæppet, og de kunne ikke være sammen. Det var enormt provokerende, og fandme nej, om vi ville finde os i det på grund af en forpulet mur, og det gælder i øvrigt alle mure. Jeg ved ikke helt, hvorfor det blev til kaniner, men det har nok noget at gøre med, at jeg dengang lige havde været i Norge, hvor jeg så en snehare, og det blev til nogle kaniner, der på trods af, at der var miner overalt, tillod sig at leve mellem tårnene mellem Øst- og Vestberlin. Kaninerne blev til opgøret med autoriteterne.«

Beha og Kløvedal: »Hvis man vil noget, så er det sgu da bare at gøre det«

Gnags har toppet

Siden 1966, da bandet hed Those Gnags, har Peter A.G. haft krudt i røven, og i solen på terrassen uden for øvelokalet har han nu i en time foldet et frottéhåndklæde. Han har lagt det sammen på skødet, foldet det ud igen, tørret sig i panden, og nu har han bundet det rundt om det ene ben, mens han fortæller om de første år med bandet, før Gnags blev hvermandseje:

»Jeg fik en bas i konfirmationsgave, og min bror havde en tromme. Vi ville lave det samme som Rolling Stones og The Beatles, så vi samlede nogle folk, og så drømte vi stort. På ‘Swing King’-pladen står der også en tak til John, Paul, George og Ringo. Vi fik succes med pladen og spillede hele sommeren. Alle kendte ‘Mr. Swing King’ og ‘Når jeg bliver Gammel’, og jeg tænkte, at nu topper Gnags. Nu kan det kun gå den anden vej, men det var lige så sjovt at bygge det ned igen. Det er meget tilfredsstillende at opleve så stor succes, for som musikere havde vi satset hele butikken. Vi kan ikke andet end at spille musik. Vi fik succes, og det var kun os, der fik pengene. Det er sådan, det skal være, men vi knoklede også røven ud af bukserne, og vi faldt mere eller mindre fra hinanden i løbet af 1990’erne. Jeg har holdt Gnags ved lige siden og har skabt forskellige konstellationer, fordi jeg er vild med at være på og med energien i Gnags-musikken. Jeg tror kun, at man kan finde den samme energi ved at være professionel sportsstjerne, og det er røvsygt. Musik er meget mere raffineret, og jeg skal ud og fyre den af. Det er derfor, at vi mindst holder fem års pause mellem vores turnéer. Vi skal samle kræfter, og vi skal brænde for det, vi laver, og så er det også sådan, at man aldrig ved, om Gnags vender tilbage med en ny turné. Ligesom Rolling Stones.«

‘Mr. Swing king’ (1989)
Sangen ‘Mr Swing King’ er dedikeret til en mand, Peter A.G. mødte i sin ungdom.
»Sangen er skrevet til en mand, der hedder Max Fiedel i Tivoli Friheden. Han ejede en hestekarrusel, som han hvert år satte op i Friheden. Om vinteren var den opmagasineret på et loft, hvor jeg hjalp til med at male hestene. Jeg fik en af hestene, da jeg fyldte 30 år, og den har jeg stadig derhjemme. Sangen er lavet til ham,« fortæller Peter A.G.

 

Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes