Skamplet på dansk historie: Drengesoldater døde i blodbad

Minerydderne var ofte helt unge drenge – gamle nok til at gå i krig og derfor også gamle nok til at rydde op efter sig. Sådan var holdningen.

Minerydderne var ofte helt unge drenge – gamle nok til at gå i krig og derfor også gamle nok til at rydde op efter sig. Sådan var holdningen.

»Det var mord på stranden. Noget svineri,« siger jurist og historiker Helge Hagemann.

Han har sympati for de tyske soldater, hvoraf mange var drenge, der blev beordret ud i Europas største minefelt. Han mener, at den behandling, de fik efter Anden Verdenskrig, minder om den behandling, som jøderne fik i koncentrationslejrene.

Her er årets bedste danske (krigs)film

»De danske og britiske officerer havde en rolle som opsynsmænd. De havde kommandoen over de tyske befalingsmænd, der beordrede minerydderne. Det var som i kz-lejrene, hvor nazisterne beordrede jøder til at tvinge deres medfanger ind i gaskamrene,« siger han.

Helge Hagemann har skrevet bogen ‘Under tvang’, der dokumenterer, hvad der skete i månederne efter Anden Verdenskrig, hvor 2.000 unge tyske krigsfanger blev beordret til at rydde den jyske vestkyst for flere end halvanden million nedgravede miner.

Mørkt kapitel i historiebøgerne belyses: Første trailer til stort dansk krigsdrama er landet

Far var med til rydningen

Helge Hagemanns far, P.C. Florian-Larsen, var forbindelsesofficer mellem de tyske mineryddere og de britiske tropper, og selvom han aldrig talte om, hvad der foregik, har minerydningen fulgt Helge Hagemann hele livet.

Bogen, der blev udgivet i 1998, er grundlaget for Martin Zandvliets biografaktuelle film ‘Under sandet’, der fortæller historien om nogle af de drenge, der døde, sultede ihjel, blev lemlæstet eller overlevede for at blive sendt videre til det næste minefelt.

Det er ifølge Helge Hagemann et kapitel af den danske historie, vi ikke skal være stolte af, og han kalder de tyske mineryddere, der satte liv og lemmer på spil, for krigsfanger.

»De blev behandlet som skidt, levede under sultegrænsen og flere hundrede af dem døde eller blev lemlæstet. Hvem vil gøre det frivilligt, som det blev hævdet fra forskellig side? Ingen,« siger Helge Hagemann.

Allerede fra 8. maj 1945 blev de første tyske ingeniørsoldater, der var på vej til Tyskland efter krigen, beordret til at rydde de miner, der i stor stil var spredt langs vestkysten. Mange var teenagere, og cirka 200 nåede aldrig ud af Danmark. De blev sprængt i stumper og stykker i forsøget på at desarmere minerne.

Minerydningen varede indtil 1. oktober 1945, men blev ikke gjort helt færdigt, og der bliver i dag stadig fundet miner på den vestjyske kyst.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.