Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

6 klassiske gyserfilm – til en perfekt halloween

Trænger du til et godt halloween-gys? Så kig med her og bliv inspireret

Trænger du til et godt halloween-gys? Så kig med her og bliv inspireret

Trænger du til et godt halloween-gys sammen med din partner eller dine veninder? Her er 6 gyselige klassikere, som du frit kan vælge imellem, og som stensikkert vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på jer.

Psycho (1960)
Godt gys, fordi: Hitchcock var flabet nok til at lade sin heltinde (den yndige filmstjerne Janet Leigh) blive myrdet brutalt allerede tidligt i filmen, og det havde man ikke set før. Brusebadsscenen er legendarisk (blodet er i virkeligheden chokoladesirup), og det samme er Norman/Norma Bates-karakteren spillet af Anthony Perkins.

Klassisk touch: Morder med en svaghed for at klæde sig i kvindetøj og omgive sig med lig – en klassisk killer-kombi, også set i f.eks. “Ondskabens øjne”.

Blodige øjne og afskårne fingre. Lav disse ”lækre” halloween-cupcakes til filmen

The Family Michelle Pfeiffer What Lies Beneath

Under overfladen (2000)
Godt gys, fordi: Få kan som Michelle Pfeiffer spille kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, og hun har god grund til at være lidt anstrengt, i betragtning af at hendes badekar pludselig fylder sig selv med vand, hun ser en anden i spejlet, og hendes computer kommunikerer med hende.

Klassisk touch: Man ved, det ikke ender med en wellness-oplevelse, når folk tager karbad i gyserfilm.

Billedresultat for Mørke film

Mørke (2005)
Godt gys, fordi: Nicolas Bro er overbevisende som den tilsyneladende godmodige ægtemand, der dog har den brist, at han er lidt for hjælpsom til at assistere sin handicappede brud med at begå selvmord. Nikolaj Lie Kaas løber om kap med tiden i forsøget på at afsløre den dødbringende og gifteglade mand. Det, der for alvor får hårene til at rejse sig, er stemningen i landsbyen Mørke, med forfaldne huse, en øde hovedgade og tomme forretninger.

Klassisk touch: Dystert landsbymiljø kan være en effektiv skræmmefaktor – f.eks. set i kultklassikeren “The Texas Chainsaw Massacre”, hvor beboerne bestemt ikke er dem, du ønsker som dine nye naboer.

 

Julia’s eyes (2010)
Godt gys, fordi: Spanierne kan noget med horror-genren, og i “Julia’s Eyes” er vi allerede tre minutter inde i filmen godt i gang med tordenvejr, regn og en kvinde, der er alene hjemme. I filmen begår Julias søster selvmord, men Julia tror ikke på det, og hun forsøger at komme til bunds i sagen, men det er ikke let, når man har bind for øjnene, fordi man lige er blevet opereret for en øjensygdom.

Klassisk touch: Klassisk gysertrick at gøre hovedpersonen ekstra hjælpeløs (blind).

Hvorfor fejrer vi egentlig halloween? Se grunden her

Billedresultat for The Woman in Black

The Woman in Black (2012)
Godt gys, fordi: En kæmpe kolos af et hjemsøgt hus, tåge, tidevand, skrig fra døende børn og et kvindegenfærd klædt i sort. Der er alt, hvad man kan ønske sig af klassiske gyserelementer i historien om den unge advokat (Daniel Radcliffe – bedre kendt som Harry Potter), der forsøger at komme til bunds i, hvad det er for et genfærd, der terroriserer de lokale i det lille øsamfund.

Klassisk touch: Det forfaldne og tilgroede victorianske hus er visualiseringen af alle forestillinger om et hjemsøgt hus. Selvfølgelig skal man holde sig LANGT væk fra det, og selvfølgelig vader vores helt lige ind.

Carrie (1976/2013)
Godt gys, fordi: Har man først set 70’er-filmatiseringen af gysermesteren Stephen Kings “Carrie”, kan man ikke glemme synet af Sissy Spacek, der går fra at være overlykkelig, nykåret queen of high school til at være telekinetisk hævner ude af kontrol, med hendes hvide kjole og hår dryppende af blodrød maling. Den fanatiske mor er næsten mere uhyggelig end Carrie. Filmen kommer den 31. oktober i en ny version med Chloë Grace Moretz og Julianne Moore i hovedrollerne.

Klassisk touch: Religiøs fanatisme gør sig godt i gyserfilm.

Disse 10 film sikrer dig den rette julestemning

De gjorde os også bange
  • Ondskabens hotel (1980)- all work and no play makes Jack a dull boy – nu med økse
  • Hånden på vuggen (1992)- sagde vi det ikke: Man skal ALDRIG hyre en babysitter
  • Den sjette sans (1999)- I see dead people – uha, og vi så dem også
  • The Others (2001)- anæmiske børn og en anspændt overbeskyttende Nicole Kidman omgivet af tåge og hvide lagener.
  • Gothika (2003) – sindssyge mennesker + spøgelser = seriøst SCARY

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes