6 klassiske gyserfilm – til en perfekt halloween

Trænger du til et godt halloweengys? Så kig med her og bliv inspireret.

Trænger du til et godt halloweengys? Så kig med her og bliv inspireret.

Trænger du til et godt gys til halloween sammen med din partner eller dine veninder? Her er seks klassiske gyserfilm, som stensikkert vil få det til at løbe koldt ned ad ryggen på jer.

Sådan får du dansk Netflix til 20 kr. – og adgang til masser af gys

Psycho (1960)
Godt gys, fordi: Hitchcock var flabet nok til at lade sin heltinde (den yndige filmstjerne Janet Leigh) blive myrdet brutalt allerede tidligt i filmen, og det havde man ikke set før.

Brusebadsscenen er legendarisk (blodet er i virkeligheden chokoladesirup), og det samme er Norman/Norma Bates-karakteren spillet af Anthony Perkins.

Klassisk touch: Morder med en svaghed for at klæde sig i kvindetøj og omgive sig med lig – en klassisk killer-kombi, også set i f.eks. “Ondskabens øjne”.

Se gyserfilmen på Viaplay og Blockbuster.

gyserfilm halloween

Sådan får du adgang til tusindvis af skjulte serier og film på Netflix


Under overfladen (2000)
Godt gys, fordi: Få kan som Michelle Pfeiffer spille kvinder på randen af et nervøst sammenbrud, og hun har god grund til at være lidt anstrengt, i betragtning af at hendes badekar pludselig fylder sig selv med vand, hun ser en anden i spejlet, og hendes computer kommunikerer med hende.

Klassisk touch: Man ved, det ikke ender med en wellness-oplevelse, når folk tager karbad i gyserfilm.

Se den hos Blockbuster.

Stjernerne er tilbage: Sådan streamer du den nye “Beverly Hills”-serie gratis


Mørke (2005)
Godt gys, fordi: Nicolas Bro er overbevisende som den tilsyneladende godmodige ægtemand, der dog har den brist, at han er lidt for hjælpsom til at assistere sin handicappede brud med at begå selvmord.

Nikolaj Lie Kaas løber om kap med tiden i forsøget på at afsløre den dødbringende og gifteglade mand. Det, der for alvor får hårene til at rejse sig, er stemningen i landsbyen Mørke, med forfaldne huse, en øde hovedgade og tomme forretninger.

Klassisk touch: Dystert landsbymiljø kan være en effektiv skræmmefaktor – f.eks. set i kultklassikeren “The Texas Chainsaw Massacre”, hvor beboerne bestemt ikke er dem, du ønsker som dine nye naboer.

Se den hos Blockbuster.

gyserfilm halloween

10 (u)lækre snacks til halloween


Julia’s eyes (2010)
Godt gys, fordi: Spanierne kan noget med horror-genren, og i “Julia’s Eyes” er vi allerede tre minutter inde i filmen godt i gang med tordenvejr, regn og en kvinde, der er alene hjemme. I filmen begår Julias søster selvmord, men Julia tror ikke på det, og hun forsøger at komme til bunds i sagen, men det er ikke let, når man har bind for øjnene, fordi man lige er blevet opereret for en øjensygdom.

Klassisk touch: Klassisk gysertrick at gøre hovedpersonen ekstra hjælpeløs (blind).

Se den på Viaplay og Blockbuster.

gyserfilm halloween

Tre serier, du ikke må gå glip af


The Woman in Black (2012)

Godt gys, fordi: En kæmpe kolos af et hjemsøgt hus, tåge, tidevand, skrig fra døende børn og et kvindegenfærd klædt i sort. Der er alt, hvad man kan ønske sig af klassiske gyserelementer i historien om den unge advokat (Daniel Radcliffe – bedre kendt som Harry Potter), der forsøger at komme til bunds i, hvad det er for et genfærd, der terroriserer de lokale i det lille øsamfund.

Klassisk touch: Det forfaldne og tilgroede victorianske hus er visualiseringen af alle forestillinger om et hjemsøgt hus. Selvfølgelig skal man holde sig LANGT væk fra det, og selvfølgelig vader vores helt lige ind.

Se filmen på Netflix og Blockbuster.

Sådan får du adgang til tusindvis af skjulte serier og film på Netflix


Carrie (1976/2013)
Godt gys, fordi: Har man først set 70’er-filmatiseringen af gysermesteren Stephen Kings “Carrie”, kan man ikke glemme synet af Sissy Spacek, der går fra at være overlykkelig, nykåret ‘queen of highschool’ til at være telekinetisk hævner ude af kontrol, med hendes hvide kjole og hår dryppende af blodrød maling. Den fanatiske mor er næsten mere uhyggelig end Carrie.

Klassisk touch: Religiøs fanatisme gør sig godt i gyserfilm.

Se gyserfilmen hos Blockbuster.

Top-20: Disse tv-serier hitter hos danskerne

De gjorde os også bange
  • Ondskabens hotel (1980)- all work and no play makes Jack a dull boy – nu med økse
  • Hånden på vuggen (1992)- sagde vi det ikke: Man skal ALDRIG hyre en babysitter
  • Den sjette sans (1999)- I see dead people – uha, og vi så dem også
  • The Others (2001)- anæmiske børn og en anspændt overbeskyttende Nicole Kidman omgivet af tåge og hvide lagener.
  • Gothika (2003) – sindssyge mennesker + spøgelser = seriøst SCARY

Sjov katte-/hundekurv

Maksimer missens efterårstrivsel med en græskarformet kattekurv! I denne efterårsagtige katteiglo kan katten puste ud efter en kattestrofal og uhyggelig halloweenfejring, og græskarret kan også trykkes sammen til en skålformet kurv. Igloen passer selvfølgelig også perfekt som hundekurv til små hunde! Køb den her*.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.