Det er nemlig det kunstneriske ægtepar Louis Samson og Sarah-Sofie Torp Boussnina-Myhre, der henholdsvis er kendt som en del af bandet Julias Moon og som skuespillerinde, der sælger deres 90 kvadratmeter store lejlighed på Vesterbro i København.
Det skriver boligsitet Boliga.dk.
Lejligheden fordeler sig på tre værelser og detaljer som rå murstensvægge, et walkincloset og en af danskernes foretrukne fornødenheder: en altan.
Sommerhus til salg: Popstjerne sænker prisen
Populært, dyrt område
Sanger- og skuespillerparret overtog lejligheden i 2016 – samme år som de blev gift. Nu – tre år senere – kan du altså erhverve dig boligen for lige knap 4,6 millioner kroner, hvilket kan omregnes til en kvadratmeterpris på godt 51.000 kroner.
Vesterbro er da også et af de områder i Hovedstaden, hvor ejerlejlighederne ifølge tal fra Boliga.dk bliver handlet til de højeste priser.
I årets første halvår blev lejlighederne i gennemsnit solgt til en kvadratmeterpris på 44.800 kroner i bydelen, hvilket kun er overgået af Frederiksberg, København K og – helt i front – Nordhavn.
Sarah-Sofie Torp Boussnina-Myhre har medvirket i flere populære tv-serier og film, deriblandt “Lærkevej”, “Fasandræberne” og “1864″.
Ægtemanden, Louis Samson Boussnina-Myhre, var sanger i hedengangne band Julias Moon, der altså blandt andet stod bag monsterhittet “Lipstick Lies”.